Mød en mand, der tænker højt sammen med Sir Richard Branson

Nutiden er et slagsmål om, hvad vi skal gøre for at redde fremtiden. I turistindustrien er det et kæmpe paradoks, fordi industrien på en og samme tid forbruger massivt af ressourcerne, vi har i dag, og samtidig bidrager til at forbedre levestandarden og højner oplysningsniveauet i dele af verden, hvor klimaet spiller en afgørende rolle.

Hos We Travel har vi fra begyndelsen været meget optaget af, at vi ikke kan redde verden, men vi kan skabe rejser med omtanke, der bidrager positivt og formindsker paradokset. Derfor har vi også tidligt søgt at blive optaget i et verdensomspændende fællesskab, The Long Run, der tackler klimaudfordringen med konkrete løsninger i turistindustrien, og som samtidig understøtter tanken om, at turisme fundmentalt er et positivt redskab til at gøre verden rigere og klogere. Og for nylig valgte vi således at donere 10% af vores overskud fra vort første leveår til The Long Run.

We Travels Lars Mathiasen har derfor opsøgt nogle af de filantroper, iværksættere og toneangivende investorer inden for turistindustrien, som sætter nye standarder for samspillet mellem ferierejser og ansvarlig udvikling, blandt andet Sonu Shivdasani og Anchalika Kijkanankorn.

Denne gang har Lars sat en usædvanlig tysker stævne, Jochen Zeitz; en mand, der tænker højt sammen med Sir Richard Branson, og som har rejst på alle kontinenter og tabt sit hjerte til Afrika.

Turisme øger den lokale forståelse for problemet

WT: Hvordan ser du fundamentalt turismen bidrage til en bedre verden ? 

JZ: Set isoleret som et regnskab over økosystemerne og biodiversiteten hænger det ikke sammen. Men det er alt for forsimplet at se det som et rent CO2-regnskab. Alle indsatser skal gøres for at finde solide alternativer, og dermed modvirke det negative "fodspor". Men ligeså væsentligt er de socialøkonomiske effekter. 1 ud af 10 mennesker i verden arbejder med turisme. Det er helt afgørende. Værdikæden gennem langsigtet og begavet turisme er så ekstrem givtig. Dertil kommer påvirkningen på demokratiske processer, institutioner og lokale skatter. Plus den næsten vigtigste komponent, nemlig at øge den lokale forståelse for at bevare naturen og dyrelivet mv. Skabe reelle win-win scenarier. 

Hvad med masseturismen?

WT: Hvordan ser du masseturismen passe ind i en bæredygtig kontekst?  

JZ: Et godt spørgsmål. Store konglomerater kan have kæmpe effekt på fly, hotel og hele forbrugsdelen, da de påvirker mange mennesker. Men når vi taler reel biodiversitet og naturturisme, så er den individuelle turisme bare at foretrække. Mindre "footprint". Større oplevelse for alle uden at ændre og ødelægge. For os alle handler det om at være ydmyg og skabe gensidige, varige løsninger. Ikke være belærende.  

WT: Er det at rejse mindre svaret på klimaforandringer?

JZ: Nej. Det tror jeg ikke. Fly, skibe mv. skal udvikles gennem innovativ teknologi og lovgivningsmæssige incentives. Styrk forskning, mere effektive løsninger og påvirkningen vil reduceres. Man forfalder ofte til fortidens mindre fornuftige løsninger. Men jeg tror fundamentalt ikke, at færre rejser er løsningen. 

Offset din flytur, hvis du finder, det er en god ide. Når vi er på destinationen, handler det om, hvordan vi forbruger, og hvordan vi tilgår naturen. Her kan turisten være med til at fremme langsigtede, bæredygtige løsninger. At lokalsamfund ser, at der er flere penge i at bevare end nedbryde, er det stærkeste værktøj. Vi har brug for rollemodeller.

Umuligt at træffe de rigtige valg

WT:  Hvor vigtige er kuraterede rejser i en tid med massiv overturisme?

JZ: Det er et meget vigtigt element. Det kan være tæt på umuligt at træffe "de rigtige valg" selv. At en rådgiver kan guide dig og forstørre de væsentlige elementer. Gå den ekstra mil for at skabe nogle solide oplevelser "bag hovedscenen". Det kan betyde forskellen på en god og en dårlig rejse både for gæst og vært . 

WT: Har du selv en favoritdestination - og hvorfor? 

JZ: Afrika og mere specifikt Kenya. Jeg har rejst på alle kontinenter.  Det var i Afrika, og mere konkret i Kenya, at jeg tabte mit hjerte. Det var her, jeg så behovet for at gå aktivt ind selv, da naturrigdommen er så massiv og fantastisk. Der er så meget at miste. 

Jeg så ligeledes, hvordan "forkert turisme" påvirker lokalsamfund negativt. Jeg ejer i dag en lodge i Kenya, Segera, som er min lidenskab. Her holder vi bl.a. leadership-events og laver tiltag, der skal promovere både de 4C'er (Conservation, Community, Culture and Commerce) og bidrage konstruktivt til det samfund, vi lever i. Det er et ekstremt givende arbejde, der rækker ind i fremtiden. Og så er Afrika bare smukt. Intet slår duften af den røde afrikanske jord. 

WT: Hvornår har The Long Run nået sin målsætninger?

JZ:  Vi kommer aldrig i mål. Det en evolutionær udvikling 

The Long Run har et konkret mål om beskyttelse af otte mio hektar i 2020 og samtidig at blive en betydelig stemme inden for naturbeskyttelse og biodiversitet - og være ambassadører for de fire kerneområder (the 4C's): Kultur, fællesskab, naturbevarelse og handel. Fundamentalt så skal vi alle erkende, at vi ikke er perfekte, men at vi er på en fælles rejse, og bevæger os i en retning, som er oplyst og perspektivrig.