Gå til hovedindhold
Casa Legado, Bogotá, Colombia

Casa Legado, Bogota

Et hjemligt anti-hotel med en personlig fortælling i Bogotas upcoming bydel

Casa Legado er et "one-in-a-million" sted, og kan bedst beskrives som en fusion af det bedste fra et privat hjem og et boutique hotel, hvor I vil føle jer hjemme fra første sekund.

Hele grundtanken bag hotellet er, at det skal føles ligesom at være hjemme, og derfor har ejeren af stedet, Helena Dávila, ladet sig inspirere af sin egen familie i indretningen. Casa Legado består af to bygninger, hvis indretning er holdt i en klassisk stil, og indrettet unikt og individuelt med specifikke familiemedlemer i tankerne - eksempelvis er hendes svoger særligt glad for Tintin og hendes niece for jungle, så to af værelserne er indrettet med udgangspunkt i netop de temaer. 

Lad som om I er hjemme

Hele ideen om, at det skal være et hjem, bliver fulgt til dørs af spisestuen, som indeholder ét stort spisebord med plads til alle. Der er dog også mange andre kroge på hotellet - både indendørs og udendørs - som kan tages i brug, hvis I trænger til en privat stund.  Det skaber en unik stemning. 

Morgenmad bliver serveret, og ellers er de to køkkenerne åbne resten af dagen (og natten), hvis I trænger til en snack. I kan gå på opdagelse i det kæmpestore udvalg at nødder, chokolade, slik, lokale snacks og soft-drinks, som alt sammen er inkluderet i prisen.

Der er også to små barområder med fri adgang til de lidt stærkere sager.  Det er en tag-selv og bland-selv bar, og I noterer blot hvad I bruger, og afregner ved check-out. Det er ingen kontrol og alt er baseret på gensidig tillid, hvilket understøtter den hjemlige følelse. Findes der noget bedre end en "honesty bar". 

Casa Legado, Bogotá, Colombia

Casa Legado, Bogotá, Colombia

Afslapning og øje for de små detaljer

På hotellet finder I et lille wellness rum, hvor der tilbydes massage. Fleksibiliten er generelt høj, så ønsker I massage på værelset eller andet sted, så kan det sagtens arrangeres. 

De har to cykler til låns, og skal man bruge flere, så hjælper de gerne med at arrangere det. I virkeligheden er der ikke meget, som ikke kan lade sig gøre her. De ansatte er søde og opmærksomme, men på en afslappet facon, så det aldrig føles kunstigt. 

Alt er fuldstændig gennemført og der er virkelig øje for detaljerne i Casa Legado. Det er alt ligefra duften på håndsæben, som varierer fra værelse til værelse, til ørepropper, som bliver udlevet for en sikkerhedsskyld, fordi gulvet knager enkelte steder.

De mange små indendørs fællesområder er indrettet som hyggelige private stuer, blandet andet med brændeovn, billeder, bøger og brætspil.

Derudover er der en frodig lille have, og flere terrasser, hvor man kan sidde og nye en god bog eller en privat middag. Hvert eneste lille hjørne af hotellet fortæller en historie og er naturligt indbydende.

Casa Legado, Bogotá, Colombia

Casa Legado, Bogotá, Colombia

Et lille hotel med et stort hjerte

Casa Legado er et lille hotel med et stort hjerte. De ansatte er næsten udelukkende yngre og lokale kvinder, som allesammen er virkelig skønne, og vi kan kun opfordre til, at I tager jer tid til at tale med dem - de har meget på hjertet og har alle sammen en interessant historier at fortælle om dem selv, deres liv og deres by. 

Kvinderne får en god løn og får hjælp til de ting, som kan være svære, også uden for arbejdet - eksempelvis har de en ordning, så de kan låne penge til at købe en ordentlig bolig. De bliver uddannet indenfor service og ansvarlig turisme, lærer engelsk og bliver godt klædt på til en fremtid på arbejdsmarkedet.

Udover at tage et direkte socialt ansvar med sit personale, så handler hotellet så vidt muligt kun med lokalt producerede produkter. Det er alt lige fra madvarer til håndsæbe og sengetøj. Rundt omkring på hotellet finder du også malerier fra lokale kunstnere med til-salg skilte på. Kunst er en stor ting i Colombia. 

Casa Legado, Bogotá, Colombia

Casa Legado, Bogotá, Colombia

Beliggenhed

Casa Legado ligger i området Quinta Camacho, som er et af Bogotas premium områder, omringet af nogle af byens bedste restauranter, caféer, gallerier og butikker. Det er stadig meget lokalt, så du støder ikke på mange turister på de omkringliggende brostensbelagte gader. Til gengæld møder du de lokale hundeluftere og børn med en fodbold under armen. 

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.