Gå til hovedindhold
Trætophytte om aftenen, Maquenque Ecolodge, Costa Rica

Maquenque Ecolodge, nær Nicaraguas grænse

Trætophuse og gennemført jungleoplevelse i Maquenque vildtreservat

I kommer væk fra turistsporet og ud i naturens vilde verden, når I tjekker ind på fascinerende Maquenque Eco Lodge. Det er en anderledes intens oplevelse at vågne op i en trætophytte i et af verdens mest naturrige områder. Og det er skræddersyet til den eventyrlystne familie.

Regnskoven pakker Maquenque ind

Der er grønt på alle tænkelige måder omkring Maquenque Eco Lodge. For her råder naturen. Og her er plads til og ro at finde for udsatte dyrearter som den grønne makawpapegøje og søkøer.

Her har ejer Oscar Artavia Munguia været instrumentel i at sikre naturen status som nationalpark, og siden har hans familie sørget for at byde gæster indenfor i bungalows og trætophytter, der er skabt af kærlighed til naturen. 

Bo i 15 meters højde

Massive bregner skærmer foran de rustikke bungalows, og i 15 meters højde gemmer denne lodge på en håndfuld trætophuse, der er perfekte gemmesteder for legesyge familier. Det er komfortabel overnatning mellem junglelyde, der sætter scenen, som var vi på BBC’s Planet Earth.

Trætophytterne giver næsten garanti for synet af vilde dyr, alene fordi hele hyttens ene side er et panoramavindue ud mod junglens høje træer. Men også på jorden er de rustikke, men charmernede bungalows tæt på den vilde natur. Sådan er det inde midt i regnskoven. Her er god plads til en familie eller endda fire voksne.

Hotellet blev bygget, fordi vi ønskede at vise naturen frem og beskytte livet samtidig. Mine fem brødre og jeg er alle naturelskere, og da vores far gav os jorden, besluttede vi os for at gå i gang med et fælles projekt, der ville give os mulighed for at tilbyde andre naturelskere en lille smule paradis. 

Oscar Artavia Munguia, ejer af Maquenque Eco Lodge

For den eventyrlystne familie

Hele den eventyrlystne familie kan blive tilgodeset, selv om I er langt ude i regnskoven. Her er morgenyoga på en platform i søen, en swimmingpool, som børnene snart har overtaget, kanoer til at udforske junglens vandveje og afmærkede stier, hvor I kan vandre ud - med eller uden guide - og opleve en mangfoldig, smuk og velbevaret natur helt tæt på.

Særligt en kanotur gennem det velbevarede økosystem, som floden San Carlos er ophav til, er en kæmpe oplevelse. Fuglelivet er rigt, og fordi I kommer glidende uden for meget larm, får I også farverige fugle og vilde dyr at se. Det er en stor oplevelse, hvis man er bidt af naturens egne fortællinger.

Maquenque Eco Lodge står som ét af turens helt store højdepunkter. I løbet af vores dage dér fik vi simpelthen oplevet så mange eksotiske dyr, og det var fuldkommen fantastisk at bo i toppen af et træ med brøleaber og tukaner i trækronerne.

Sofie, We Travel-rejsende til Costa Rica i Februar 2022
Maquenque Ecolodge, Costa Rica

Maquenque Ecolodge, Costa Rica

På grænsen til Nicaragua

Maquenque er en korridor mod grænsen til Nicaragua, hvor vejene er få og naturen frodig. Her er grønklædt, tætte lommer af regnskov, vådlandsområder og floder. Her er dyrelivet velbevaret og mangeartet. Papegøjer i stribevis, jaguarer på rov om natten og de sjældne søkøer, manate, lever også i området. Det er godt 130 km fra San Jose men en verden til forskel fra hovedstadens puls.

Ansvarlighed

Som navnet antyder, er Maquenque Ecolodge et hotel, der tager bæredygtighed og socialt ansvar seriøst. Derfor får lokalområdet undervisning i bæredygtighed. Her bliver plantet træer for at opveje jeres CO2-forbrug på vejen til Costa Rica.

Det er guidede ture ud i skoven med undervisning undervejs. Det er besøg på den lokale skole, og det er for såvel de lokales som jeres skyld. Den kulturelle udveksling stopper ikke, bare fordi I er kommet langt ind i regnskovens vilde natur.

Fra november til april (i højsæsonen) tilbyder hotellet fuldtidsbeskæftigelse til ni personer fra den nærliggende landsby, Boca Tapada, hvoraf fem er kvinder. I lavsæsonen arbejder disse mennesker på deltid, men får fuld løn inklusive mindsteløn, bonusser, forsikring og ferietid.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.