Gå til hovedindhold
Selva Bananito Lodge, Talamanca-bjergene, Costa Rica

Selva Bananito Lodge, Talamanca-bjergene

Familieejet eco-lodge på kanten af La Amistad Biosphere Reserve

Midt i Talamanca-bjergene, på en uberørt del af Costa Ricas caribiske kyst ligger Selva Bananito Lodge som et fremragende eksempel på økoturisme i sin fineste form. Her kan I både komme på eventyr højt mellem trækronerne og få fingrene i jorden, når I er med til at plante nye træer. Hængekøjerne lokker på jeres veranda, lydtæppet er fuglenes kvidren og middagen serveres i stearinlysets skær. Velkommen til Selva Bananito.

Den lille banan i junglen

Selva Bananito - navnet kan virke en smule skørt, når man ved at ’Selva’ betyder jungle og ‘Bananito’ betyder lille banan. Men faktisk er det også navnet på den flod, som har sit udspring på det 1700 hektarer store område.

Og så er Selva Bananito faktisk også historien om en bananfarm, der har dannet grundlag for den smukke eco-lodge og foregangsbillede, som det er i dag.

Et familieforetagende bygget på passion

I 1985, længe iden ansvarlighed kom på den nationale agenda i Costa Rica, valgte Rudi Stein og hans familie at beskytte 850 hektarer skov mod skovhugst. Det kunne ellers have genereret en betydelig indkomst for familien, men allerede dengang forstod de vigtigheden af at bevare på den lange bane i stedet for at få en gevinst på den korte.

Bananfarmen er siden blevet til den smukke og rustikke eco-lodge, som det er i dag, men værdierne fra dengang lever stadig og gennemsyrer alle beslutninger.

I dag drives lodgen af Jürgen og hans passion for ansvarlighed mærkes tydeligt, når I er på Selva Bananito Lodge. Her er fx ingen strøm eller larmende generator til middagen - kun stearinlys og abernes brøl. Og hvad mere kan man egentlig ønske sig lige der midt i regnskoven?

Selva Bananito Lodge, Talamanca-bjergene, Costa Rica

Selva Bananito Lodge, Talamanca-bjergene

På hesteryg, hike eller højt oppe i trækronerne

Selvom det kan være svært at forlade sin hængekøje på Selva Bananito Lodge er det alligevel værd at tage på opdagelse i det store regnskovsområde. Og mulighederne er mange - både for børnefamilien og de voksne adventure-søgere.

Tag på hike med en vidende guide blandt tukaner og kattedyr eller vær med til at genplante træer.

En rolig tur på hesteryg væk fra de gængse stier kan tage jer med til der, hvor de lokale dyrker jorden, hvor naturen har overhånden og hvor historien mærkes.

For de mere eventyrlystne venter der både zipline i trækronerne og rapelling i brusende vandfald. I kan også lære at klatre i træer på den seriøse måde. Der hvor I skal bruge reb for at komme de 30 meter op i ‘broccoli’-træernes top og udsigten gør det hele værd.

Selva Bananito Lodge, Talamanca-bjergene, Costa Rica

Selva Bananito Lodge, Talamanca-bjergene

Veranda med udsigt

Selva Bananito Lodge er et af de få steder, der balancere både honeymooners og børnefamilier. Der er god plads i deres ‘cabinas’ til sidstnævnte - og der er ro og betagende udsigter til førstnævnte.

Alle cabinas har første parkets udsigt til regnskoven, som passende kan nydes henslængt i hængekøjen på jeres veranda.

Beliggenhed

Selvom Selva Bananito ‘kun’ ligger 3,5 time stik øst fra hovedstaden, San Jose, så ligger det langt fra den gængse rejserute i Costa Rica. Al Amistad Biosphere Reserve er ikke synderligt kendt og regnskoven her er mindre besøgt end mange andre i Costa Rica. Det er jeres held, så I kan falde til ro for foden af Cerro Muchila, blot få kilometer fra den caribiske kyst.

Mad med mening

I spiser lokalt, friskt og fint på Selva Bananito Lodge. Og det er heldigt, for I er dybt inde i regnskoven, så I vil typisk spise alle måltider på lodgen. Råvarerne er økologiske og kommer primært fra lokalområdet.

Menuerne er faste og serveres også på faste daglige tider.

Ansvarlighed

Helt fra sin spæde begyndelse har Selva Bananito Lodge været et foregangsbillede indenfor ansvarlighed. Og listen af tiltag er lang:

Helt grundliggende ligger Selva Bananito på en privat grund og beskytter intet mindre end 1.700 hektarer land, hvor langt hovedparten er primær skov. Der arbejdes fortsat aktivt for at genplante træer og dermed skabe mere leverum og korridorer for dyrelivet.

Her midt i regnskoven er i ‘offgrid’ så vandet varmes via solpaneler og strøm til værelser kommer fra sol- og vandenergi, men her er ingen aircon. Til gengæld savner I den ikke for microklimaet omkring Selva Bananito køler fra naturens side.

Lodgen er rustik på den fine måde og konstrueret med minimal påvirkning af omgivelserne. ‘Cabinaerne’ er primært på pæle og bygget af overskudstræ og genbrugstræ fra de omkringliggende områder.

Indkøb og affald/afskaffelse foregår særdeles bevidst og ansvarligt. Mad og råvarer er økologiske og indkøbes primært fra lokalområdet. Decideret affald er minimalt idet mere end 95% komposteres eller genanvendes. Her er ingen plastic, ingen kemikalier og vand renses af naturen.

Og så er Selva Bananito Lodge med til at løfte lokalområdet. Både ved kun at have lokale ansatte, men lige så vigtigt støtter de den lokale skole, San Cecilio og afholder samtidig workshops for forældre og elever for at øge bevidstheden om vigtigheden af naturen.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.