Hacienda Cocuyo, Samana-halvøen
Unik naturperle med den bedste udsigt over Samana-bugten
På toppen af Samana-halvøen findes en spektakulær hacienda. Højt beliggende med udsigt over bjerg, hav og Samana-bugten.
Hacienda Cocuyo er en helt unik naturperle med den bedste udsigt på Samana-halvøen. 20 forskellige huse og værelser udført i fine naturmaterialer i en stil, der minder om klassiske dominikanske huse, dog med et tidssvarende og moderne udtryk, der kombinerer det rustikke med nutid på en fin facon.
Hvad vi elsker ved Hacienda Cocuyo:
- 360 graders udsigt. Et spektakulært og uforstyrret frodigt paradis.
- Villaer med personlighed og karakter, rustikt og moderne på samme tid.
- Mange fine kroge: Udsigtsplatforme, infinity-pool, bibliotek, bålplads på terassen.
- Centralt beliggende med utallige turmuligheder i kort radius.
- Personlig og ikke hotelagtig stemning.
- Natur-pools, solceller, råvarer fra landsbyerne og ansatte fra området.
Hver gang I åbner øjnene er der en ny oplevelse - udsigten bliver I aldrig trætte af
Materialer og design fremstår nyt og lækkert, der er god plads og udsigt fra alle kroge. Og netop kroge, hjørner og platforme er Haciendaens specialitet. Der er en kæmpe terrasse med et par “miradors”-udsigtsplatforme i siderne, hvor også middagen kan indtages.
Vi havde set flere billeder og videoer af Hacienda Cocuyo inden ankomst, og deres website er også ganske fin. Men det hele er bare bedre og mere imponerende i den virkelige verden. Og da vi ankom fik vi en kæmpe positiv overraskelse.
Lars, We Travels ekspert på Den Dominikanske Republik
Villaerne og værelserne er gennemførte og smukke. Alle forskelige og ideelle til par såvel som familier.
Der laves bål på terrassen om aftenen, hvor I kan nyde stjernehimmelen og bugten i baggrunden. Biblioteket er fint og stemningsfyldt, aktivitetsrummet, som ikke er et rum, har noget cowboy-stemning over sig med poolbord og hestesadler. Baren er en restaurant og et udsigtspunkt - og omvendt. Hunden “Pinkie” ligger midt i det hele og skaber ro, og trækker hotelfornemmelsen ud af opholdet.
Alle vegne I kigger er der horisont, dybde og kontraster. Lokationen er bare imponerende.
Naturlighed og balance på flere niveauer
Ejerne af Hacienda Cocuyo har en mission: at bringe landets smukke natur i spil overfor de besøgende, på en måde der er autentisk og forankret i naturen.
Det er 100% hvad I får. Stedet er bygget med respekt for omgivelserne, og I er her på naturens præmis. Det er solceller, der driver stedets energiforbrug. Swimmingpools er naturlige, uden klorin og føles som at bade i en flod. De ansatte er fra nabobyen, hvor også råvarer kommer fra.
Haciendaen har et udtryk, der ikke minder om noget andet. Vil du opleve et ægte autentisk dominikaner-sted, så er det her, I skal bo.
Store eventyr, meget tæt på
En anden fordel ved Hacienda Cocuyo er nærheden til store oplevelser på Samana-halvøen.
På den ene side er I midt ude i ingenting, på den anden side, er I tæt på det hele.
Las Terrenas, jungle og strand i El Valle, dykning, bugte og strande ved Las Galeras, vandfaldet El Limon, vandring, heste, zipline, surf og sejlads.
Blot 20 minutter fra haciendaen finder I byen Samana, som er et fantastisk udgangspunkt for udflugter. Nationalparken Los Haitises med sine store biodiversitet kan nåes herfra med båd. Den lille ø Cayo Levantado med snorkling og kajak-muligheder. Sejlads i bugten og i vinterhalvåret er hvalsafari et must for at komme lidt tættere på pukkelhvalens naturlige habitat.
Bliver alt dette for meget, kan I også blot tage nogle dage, hvor I nyder udsigten fra haciendaen med en god bog og tid til refleksion. Stedet er ideelt til begge dele.
Vores ambition i We Travel flugter fuldstændigt med Hacienda Cocuyos: På en intelligent og respektfuld måde at vise, at Caribien er meget mere end “blot” strande, men også storslået kultur og naturoplevelser.
Lars, We Travels ekspert på Den Dominikanske Republik