Gå til hovedindhold
Villa Serena, Las Galeras, Samana-halvøen, Den Dominikanske Republik

Villa Serena, Las Galeras, Samana-halvøen

100% caribisk stemning, hvor jungle, bjerge, strand og hav mødes i et

Søvnige Las Galeras på toppen af Samana-halvøen indbyder til nærvær og afkobling. Nyd det turkisfarvede hav, klippeskærene og den grønne, frodige, palmefyldte have fra balkonens hængekøje. Gardinerne blafrer i den konstante caribisk vind. Beliggenheden og roen er perfekt.

Villa Serena er indbegrebet af Caribien. Smukt, viktoriansk med lyse farver kombineret med blomstrede puder og gardiner. Pasteller, som kun fungerer og ser godt ud i Caribien. Og det gør det her.

Hvad vi elsker ved Villa Serena:

  • Villa Serena er indbegrebet af afslappet caribisk feel.
  • Samme arkitekt som hotel Todo Blanco - caribisk, lyst og stemningsfyldt.
  • Maden er frisk, varieret og inspirerende.
  • Las Galeras er roligt og støvet. Perfekt til afkobling fra en travl hverdag.
  • 21 rummelige værelser, alle med havudsigt og egen terrasse.

Betagende omgivelser og innovativt caribisk køkken

Omkring Villa Serena hersker den rå natur med sine smukke klipper og frodige bjerge og bakker. Det er lidt af et baggrundstæppe, men også kontrast til Villa Serenas velfriserede have med svajende palmer, hvide colonial bygninger og lyseblå swimmingpool. Men netop kontrasten og samspillet gør stedet aldeles betagende.

Maden er rigtig god og med større variation end vanligt på disse kanter. Lokale råvarer og frisk fisk er omdrejningspunktet men der hentes inspiration fra flere kontinenter, og der er både vegansk og raw-vegan-retter. Det er et innovativt caribisk køkken.

Villa Serena, Las Galeras, Samana-halvøen, Den Dominikanske Republik

Villa Serena, Las Galeras, Samana-halvøen

Stedet, hvor mange bliver lidt længere

Villa Serena er kendt for, at en del gæster bliver her længe. Der tilbydes bl.a. månedslange ophold for digitale nomader, der vil arbejde remote i smukke omgivelser.

Ligeså tilbydes yoga-progammer og retreats af forskellig varighed. Klassiske yoga-discipliner kombineres med meditation. Der er daglige aktiviteter og massage er også tilgængeligt.

Der er mulighed for kajak og snorkling direkte fra stranden. Men igen - bedste aktivitet er afslapningen i disse smukke omgivelser.

Villa Serena, Las Galeras, Samana-halvøen, Den Dominikanske Republik

Villa Serena, Las Galeras, Samana-halvøen

Velkommen til smuk og rå natur i Caribiens gamle piratområde, Las Galeras

Las Galeras er en lille, søvnig landsby uden store attraktioner. Altså udover at det ligger i et af verdens smukkeste områder. Her på toppen af Samana-halvøen ender Hispaniola ud i en brutal og fascinerende natur. Billedskønne bugte, frodige bjerge, sandede veje og strande af en anden verden.

Det var det perfekte gemmested for pirater i en anden tid. I dag er det jeres mulighed for at koble af og holde en hektisk hverdag lidt på afstand. I har bl.a. Playa Rincon tæt på, som flere gange er kåret som en af verdens bedste strande.

Udforsk området til fods, til vands, på mountainbike, bil eller quadbike. Mulighederne er mange og området er smukt. Dertil er det værd at nævne, at Las Galeras er et dykkerparadis med mange fine lokaltioner, koraller og smukt marineliv.

Villa Serena, Las Galeras, Samana-halvøen, Den Dominikanske Republik

Villa Serena, Las Galeras, Samana-halvøen

Dominikanernes smil og venlighed lever på Villa Serena

Den Dominikanske Republik er kendt for en befolkning, der har meget let til smil og grin. De er uformelle og varme i formen. Det er dejligt og afvæbnende.

Man skal forstå at landet er en hybrid mellem Caribien og Latinamerika - en fascinerende kombination, der kommer til udtryk både i kultur, køkken og hverdag. Ofte er deres engelsk begrænset eller nærmest ikke-eksisterende, men de overlever glimrende på smilet og glimtet i øjet. Det skaber varme og tillid.

Sådan er det på Villa Serena. I mærker med det samme at de ansatte finder glæde i deres job, og har en god hverdag. Service bør være mere end roomservice og viden om vin. God service er når alle oplever glæde. De ansatte, lokalsamfundet og jer som gæster. Så går “regnestykket” op, og I føler jer tillpas.

I kan mærke hvor I er i verden, da de ansatte kommer fra byen og området. Deres familie lever af dit ophold. Naboen fanger fisken og dyrker det grønt I spiser. Båden, der laver dagsturen ejes af den anden nabo. Pengene der bruges her siver ned gennem systemet i nærområdet og gør gavn. De bliver ikke sendt ud af landet til internationale investorer. Det gør en forskel, og I er i samspil med det vi besøger.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.