Gå til hovedindhold
Llullu Llama, Ecuador

Llullu Llama, Ecuador

LluLlu Llama Mountain Lodge, Andes-bjergene

Besøg Karins yndlingsted i Ecuadors bjerge

Oplev Ecuadors Andes-bjerge på et gennemført ecolodge med lamaer og økologiske grøntsager i baghaven. LluLlu Llama Mountain Lodge er en drøm, der er blevet til virkelighed, i en landsby væk fra den normale turistrute.

Drømmen om et ecolodge I bjergene

Eva og Cristian har udlevet deres drøm om at skabe et bæredygtigt lodge i en 120 år gammel gård, som de har omdannet og tilbygget. De er selv ivrige vandrere og drømte om et sted, hvor folk kunne overnatte undervejs på det berømte trek “Quilotoa loop”. Stedet skulle samtidig påvirke miljøet mindst muligt og omvendt være til så stor gevinst for landsbyen som muligt.

Det er mit absolut yndlingsted i Ecuador. Bare køreturen dertil er en oplevelse, gennem små landsbyer, ned i små dale, får og lamaer der græsser, landskaber der skifter, så man må stoppe og tage billeder hele tiden.

Karin Rasmussen, We Travels Ecuador-ekspert

Og de er lykkedes med deres drøm. Men man fornemmer hurtigt, at det korte ord “eco” tages gravalvorligt her med solceller på taget og komposttoiletter, der sparer vand og giver næringsrig gødning til markerne. Og på de ansatte, der alle kommer fra nærområdet. Her er ingen strømlinet serive - kun ægte og måske lidt generte smil. For flere af kvinderne er det deres første job udenfor hjemmet.

For alle naturelskere

Det er dog ikke kun det vandrende folk, der kommer forbi. Flere og flere har fået øjnene op for dette smukke hjørne af Ecuador, hvor man kommer helt ned i gear og bliver forkælet med god mad og hygge ved langborde.

Udover både korte og længere vandreture kan man udforske huler, ridde på heste, besøge varme kilder og tage turen op til den lokale ostefabrik.

Varmt og enkelt

På den store, fælles terrasse kan man nyde en kop varm te eller en kold øl efter dagens aktivteter med udsigt til bjerge og klar stjernehimmel, inden man rykker ind i opholdsstue foran pejsen.

Restauranten serverer en blanding af ecuadorianske og internationale retter, tilberedt med lokale råvarer og grøntsager fra egen have. Simpelt, men friskt og lækkert.

Værelserne er enkle, men hyggelige, med udsigt over de grønne bjerge. Nogle af dem har privat terrasse og egen pejs til de kolde aftener. Varme får I også under en dejlig dundyne og fra vandet i bruseren, der er opvarmet af solen.

Ansvarlighed

Når du bor på Llullu Llama går 5% af fortjenesten direkte til en “community fund”, som har 3 projekter:

  • Mamma Quillas kvindegruppe, som laver sæbe og stearinlys.
  • Det lokale skolebibliotek i Isilivin
  • Grupo pensando en los demás, der laver og sælger nøgleringe i træ og bruger overskudet til at reparere huse for de fattigste i byen.

Komposttoiletter sørger for, at der ikke bliver brugt unødigt af egnens sparsomme vandressourcer. Og de bidrager samtidig til kompost til haven.

En gennemført “buy local” politik sikrer, at de fleste råvarer og serviceydelser købes ind så lokalt som muligt. Selv møblerne kommer hovedsageligt fra den lokale møbelsnedker, Don Bosco, og sæben er produceret af Mamma Quilla.

De ansatte kommer helt overvejende fra nærområdet og for mange af kvinderne er det deres første job udenfor hjemmet. Man arbejder sammen med bl.a. lokale kunstnere, bjergguider og chauffører om at udvikle nye udflugter og aktiviteter, der kan skabe endnu flere jobs i landsbyen.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.