Gå til hovedindhold
El Karama Lodge, Laikipia, Kenya

El Karama Lodge, Laikipia

Familiesafari fra uspoleret lodge drevet med kærlighed

El Karama Lodge er en kærlighedshistorie, der foregår i det nordlige Kenyas uspolerede bush. Ejet og drevet af Murray og Sophie og deres 2 børn med et hjerte, der banker for den vilde og utæmmede natur, lokalsamfundet og mødet med deres gæster. Det er familiesafari, hvor man både bliver forført af dyrelivet, spektakulær natur og et enestående værtsskab.

El Karama Lodge ligger i det vilde og uspolerede Laikipia ca. 4 timers kørsel (eller en kort flyvetur) nord for Nairobi. Laikipia rummer Kenyas næsthøjeste koncentration af dyr efter Masai Mara, men antallet af besøgende er kun en brøkdel. 

Derfor er vi vilde med El Karama Lodge

  • Værtsskabet fra Murray, Sophie og deres to børn er uden lige. Og det samme er maden.
  • Det er den perfekte oplevelse for eventyrlystne familier, der søger det unikke og anderledes
  • Mangfoldigheden af oplevelser, fra game drives og walking safari til afslapning ved poolen og fodbold med personalet. 
  • Lejrbål, middag (og måske overnatning) i bushen under stjernerne - eller under et træ på lodgen.
  • Stort set alle indtægter bliver geninvesteret i naturbevarelse og lokalsamfundet. 

Det er en vildere og mere uspoleret oplevelse, som bestemt ikke bliver mindre af bo hos en familie med hjertet på rette sted. Og bestemt heller ikke af den gudesmukke og varierede natur med bl.a. vandfald, snoede floder og flad savanne.

Sov i hængekøje under stjernehimlen

Game drives for at spotte vilde dyr er selvfølgelig en essentiel del af opholdet. Og fordi det er et privat reservat, kan det gøres på alle tider af døgnet.

Men El Karama Lodge er meget mere end klassiske game drives. Det er en bunke forskelligartede oplevelser, der dog alle har vilde dyr og vild natur som omdrejningspunkt.

El Karama Lodge, Laikipia, Kenya

El Karama Lodge, Laikipia, Kenya

En af de vildeste oplevelser er at campere i små telte eller hængekøjer midt ude i bushen. Lave mad over åben ild, hygge om lejrbålet og falde i søvn med direkte kig til stjernehimlen. Det lyder måske lidt vildt, men der er selvfølgelig personale og en ikke mindst en specialtrænet guide med. Og hvis ellers, man er lidt eventyrlysten anlagt, så kan børn helt ned til 7 år være med.

Bush school

En anden særligt ting for El Karama Lodge er deres Bush School, hvor besøgende børn har mulighed for at lære om den vilde natur.

Små børn kan fx være med til at kigge på dyrespor i jorden, hjælpe Sophie med at hente æg i hønsegården, bygge skulpturer af ler eller lave dagbog over safarioplevelserne.

En af de vildeste oplevelser er at campere i små telte eller hængekøjer midt ude i bushen. Lave mad over åben ild, hygge om lejrbålet og falde i søvn med direkte kig til stjernehimlen.

Større børn kan tage med rangerne på patrulje, besøge en skole, lære at fotografere, fiske, bliver undervist i rovdyrenes forskellige leveformer eller spille foldbold med personalet.

Køkkenhave, El Karama Lodge, Laikipia, Kenya

El Karama Lodge, Laikipia, Kenya

Fra jord til bord, serveret af en inkarneret foodie

Sophie er glad for mad, og så er hun mor. Derfor går hun op i, at maden er en oplevelse for både børn og voksne. Grøntsager bliver hevet direkte op fra den afrikanske muld i køkkenhaven, æggene kommer fra egen hønsegård, fisken fra en nærliggende sø, kødet og mælken fra farmen. Resten købes ind helt lokalt

Det er så friskt, som det kan blive. Når Sophie og hendes team så tilfører det en portion kreativitet og serverer der med varme, er der ikke en øje tørt hos madglade forældre. Heller ikke hos børnene, der får en snack før spisetid, hvis der er behov for det. Eller også er maden bare klar, når det passer dem. Ristede skumfiduser over lejrbålet er den perfekte dessert og finale på en dag i bushen.

Et hjerte, der banker for beskyttelse af natur, dyreliv og lokalsamfund

Sophie og Murray driver El Karama Lodge med et stort hjerte fremfor strengt kommercielle principper. Det gør oplevelsen til noget helt særligt og meget mere personligt.

Størstedelen af indtægterne fra lodgen bliver geninvesteret i at beskytte og bevare naturen og sikre, at lokalsamfundet som helhed får del i indtægterne fra turismen. Fx til driften af en ranger-patrulje, der beskytter mod krybskytteri. Til monitorering og beskyttelse af nogle af de unikke, truede dyrearter, der lever her; det gælder fx særlige giraf- og zebraarter. Til skoler og undervisning. 

For Murray og Sophie er det nemlig helt essentielt, at turismen ikke blot har et så lille fodaftryk som muligt. Det skal bidrage til at gøre en positiv forskel for både naturen og lokalsamfundet. Og så giver det næsten sig selv, at oplevelsen også bliver bedre.

Selve lodgen er desuden 100% drevet af solenergi og tæt på at nå målet om ikke at producere affald, men genanvende alt. Og så er der alt det andet, de gør. Men det må I tage til El Karama for at opleve.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.