Gå til hovedindhold
Segera Retreat, Laikipia

Segera Retreat, Laikipia, Kenya

Vild luksus på savannen - med hele Afrika for dine fødder

Segera Retreat er en af de vildeste og mest unikke safari lodges i Afrika. Ejet af filantropen Jochen Zeitz, der ikke blot har skabt et lodge på højeste niveau i et af de smukkeste vildtområder i Kenya. Han har skabt en helhedsoplevelse bygget op omkring nogle meget stærke værdier, der både gavner lokalsamfundet, naturen og dyrelivet.

Hele Afrika for dine fødder

Beliggenheden på Kenyas smukke Laikipia-plateau er magisk i sig selv med udsigt til Mt. Kenyas sneklædte tinde. Det vildeste er nu næsten følelsen af at have hele Afrika for sine fødder, når man spejder ud over det nærmest endeløse plateau.

Laikipia byder på Kenyas næsthøjeste koncentration af vilde dyr efter Maasai Mara. Koncentrationen af turister er omvendt næsten ikke-eksisterende, og da Segera ligger i et enormt privat reservat, har man oplevelsen for sig selv.

Safari med helikopter og overnatning i en fuglerede

Oplevelserne spænder fra klassiske game drives dag og nat til safari til fods eller sågar med helikopter. Skolebesøg, en tur med de kvindelige rangers, der patruljerer mod krybskytteri eller en af de mange andre indsatser for og med lokalsamfundet står også på listen.

Eller hvad med at overnatte under åben himmel i Nay Palad Birdnest - et magisk tårn, hvor toppen er udformet som en gigantisk fuglerede.

Men Segera Retreat skiller sig også ud ved ikke at have safari-branchens sædvanlige, skemalagte aktiviteter. Her tager man på game drive, når og hvis man har lyst. Og der er ikke en klokke, der ringer, når maden står klar.

På den måde lægger det mere op til, at man kombinerer aktiviteter og oplevelser med bare at hænge ud og slappe af ved poolen. Derfor er det også ret ideelt til familier, der ikke passer ind i et klassisk safari setup.

Vild og uprætentiøs luksus

Indretning, arkitektur og design er vildt luksuriøst på den virkelig fede måde, hvor mad, service og atmosfære på den ene side er sublim og på den anden side vildt uprætentiøst.

Men Segera Retreat skiller sig også ud ved ikke at have safari-branchens sædvanlige, skemalagte aktiviteter. Her tager man på game drive, når og hvis man har lyst. Og der er ikke en klokke, der ringer, når maden står klar.

Her er blot 8 villaer at vælge mellem. 6 garden villas i den store have - alle med nem adgang til poolen i havens midte. Og 2 store, mere private villaer med flere soveværelser og egen pool, der er perfekte til store familier eller generationsrejser.

En rollemodel for fremtidig turisme

Segera Retreat er også arnestedet for The Long Run - Jochens Zeitz turisme-NGO, der arbejder med bæredygtighed indenfor rejsebranchen. Det er også her organisatiotens 4 C’er er udviklet; Conservation - Community - Culture - Commerce

Vi kender Zeitz og manageren Jens fra vores medlemskab af The Long Run og er dybt fascinerede af deres arbejde med at forene den unikke og autentiske oplevelse med et kompromisløst fokus på socialt ansvar og bæredygtighed.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.