Gå til hovedindhold
Las Casitas de Arco Iris, Den Hellige dal, Peru

Las Casitas del Arco Iris, Den Hellige Dal

Vidunderligt mini-hotel, der hjælper børn til en bedre fremtid

Vi er ret vilde med det her sted. Det er uformelt og hjertevarmt med blot 11 værelser, men samtidig imponerende frodigt med en 3 hektarer stor, fin have. Her er blomster i alle farver og afgrøder til restauranten. Og så er hotellet født med et formål, der skaber en bedre fremtid for 160 børn og deres familier.

Sidstnævnte er blot er endnu en grund til, at vi synes alle bør bo på Las Casitas del Arco Iris. Det er en god oplevelsen for både dig og dem du besøger.

Mennesker skaber steder

Vi oplever ofte, at det er svært at fange en stemning på et billede. Sådan har vi det også med Arco Iris - for selvom billederne er fine kan de slet ikke indfange den venlighed og rare atmosfære I vil møde. Eller den hjertelige stemning, som de lokaltansatte og passionerede medarbejdere skaber.

Den vil I dog mærke, når I først er der og det er ofte dét, rejsende husker og fortæller om, når de har besøgt Arco Iris.

For det er mennesker, der skaber steder og det er mennesker, der skaber Arco Iris.

3 hektarer frodig oase med lokaldyrkede grøntsager

Omgivelserne på Arco Iris er lidt ud over det sædvanlige. Grunden er 3 hektarer og proppet med blomster og planter - for biodiversitetens skyld og for at producere lokaltdyrkede råvarer til måltiderne.

Las Casitas del Arco Iris, Urumbamba, Peru

Las Casitas del Arco Iris, Urumbamba, Peru

I kan af samme grund godt se frem til maden på Arco Iris. Det er kreativt, lokalt og smagfuldt - serveret i de skønneste grønne rammer. Ligesom alt andet går overskuddet til Arco Iris Foundation.

'Regnbuens små huse’ fyldt med Peruviansk kultur og kreativitet

Las Casitas del Arco Iris betyder regnbuens små huse, og det er et ret fint navn til et sted, der er så levende, farverigt og kreativt. Kulturarven er nemlig vigtig på Arco Iris, og kunst og kreativitet er en stor del af DNAen.

Der er kunst malet direkte på væggene og murene - og den hollandsk kunstner, Gam Klutier, har været forbi yoga/meditations-domen for at give den farver og liv.

Det er livsbekræftende at bevæge sig rundt på Arco Iris - hvor naturen og kunsten er allestedsnærværende.

Et hotel, der gør en forskel

Faktisk startede Las Casitas del Arco Iris slet ikke som et hotel. Fonden ‘Arco Iris Foundation’ blev grundlagt af Helena van Engelen (bedre kendt som “Mamita Helena”) i 2001 for at hjælpe udsatte børn - først via et børnehjem og siden børnehave og skole. Dengang blev hotelbygningerne brugt til indkvartering for de frivillige og de lærere, der kom tilrejsende fra hele verden for at hjælpe.

I 2008 blev stedet omdannet til et lille hotel og alt overskud går til Arco Iris Foundation, som i dag både sørger for uddannelse, psykologisk støtte og sundhedsoplysning til udsatte børn og deres familier.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.