Gå til hovedindhold
Hacienda de San Rafael, Las Cabezas, Andalusien

Hacienda de San Rafael, Las Cabezas, Andalusien

Andalusiens mest stemningsfyldte hacienda

Hacienda de San Rafael er et særligt sted, der er svær at skrive om. En udefirnerbar følelse. Rustik og ypperlig på samme tid, som det ligger i Andalusiens hjerte, omgivet af solsikker, bomuldsplanter, mandel- og oliventræer.

Her er det ikke et spørgsmål om værelse, faciliteter eller stjerneklassifikation, men om den ro og følelse af nærvær, der rammer jer, så snart I kører ind på gårdspladsen.

Ved første øjekast minder den hvide og gule facade jer om Mexico. Men det er forkert. Det er Mexico, der minder om Andalusien. Ja. Faktisk meget af Latinamerika. Hacienda de San Rafael ligger ude i markerne, midt i mellem historiske Sevilla og Jerez de la Fronteras mange sherry-bodegaer. Det er en fantastisk base til at lave lige så meget - eller lige så lidt - som I ønsker.

Derfor elsker vi Hacienda de San Rafael:

  • Det er hjemligt, personligt og drevet med hjertet.
  • I er på landet i smukke, blomstrende og naturrige omgivelser.
  • Indretning og design er personligt lavet af Reid Moura-Figueroa-familien.
  • I spiser morgenmad på jeres terrasse, når I vågner.
  • Beliggenheden mellem Jerez / Cadiz og Sevilla / Ronda er perfekt.

Haciendaen er definitionen på moderne luksus version 2.0

Hvad er luksus anno 2022? Det er et emne, vi taler meget om i We Travel. Hacienda de San Rafael er i min bog indbegrebet af det.

Lars, We Travels ekspert på Andalusien

1800 tals bygningen er rustik og smuk, men ikke perfekt. Livet er sjældent perfekt og de steder, der stræber efter det, bliver ofte sterile og kedelige. De ansatte er fra området og servicen er personlig og afslappet. Markerne omkring er ejet af familien. I har udsigt til bomuldsmarker, soksikker, oliven og mandeltræer hele vejen rundt om landstedet. Ja faktisk er olivenolien de servere på steder deres egen.

I spiser når I vil, og hvor I vil. De ansatte dækker op der, hvor det passer jer. Der er så mange fine små “uderum” på haciendaen. Kaffen står klar når I vågner om morgenen, og I spiser morgenmad foran værelset eller villaen.

Faktisk skal I ikke tage stilling til ret meget på San Rafael. Aftensmadenen bestemmes ud fra hvad kokken finder af friske råvarer. Det er høj kvalitet og egentlig rart, ikke at skulle tage stilling til et stort menu kort.

Hele oplevelsen handler netop om så få beslutninger som mulig, være til stede og slappe af i uprætentiøse og afslappede omgivelser. I snakker lidt med dem ved nabobordet og de ansatte. Det er naturligt som på en safarilodge i Afrika.

bomuldsmarker omkring Hacienda de San Rafael, Las Cabezas, Andalusien

Hacienda de San Rafael, Las Cabezas, Andalusien

Tager I på tur finder I det ægte Andalusien tæt på

Haciendaen ligger fantastisk. I skal naturligvis køre lidt når I lander (eller letter). Der er ca. 2,5 time til enten Malaga Lufthavn eller Faro i Portugal.

I kan slappe af på gården, eller spørge ejeren Anthony og hans hold af ansatte, hvad I skal opleve. Han vil spørge om jeres interesse: Heste, mad, kultur, strand eller…? I kan fx let nå den charmerende storby Sevilla, historiske Ronda i bjergene eller strandbyerne Cadiz og Jerez inden for cirka en times kørsel. I har altså et perfekt udgangspunkt for store oplevelser.

Hacienda de San Rafael, Las Cabezas, Andalusien

Hacienda de San Rafael, Las Cabezas, Andalusien

Haciendaen er renoveret, og mere er kommet til. Men ikke for meget.

Hovedbygningen er nænsomt renoveret, men kke for meget. Perfektion er ikke målet. Det er til gengæld kvalitet og service - men aldrig så det kammer over. Det minder om et hjem.

Der er 11 værelser i hovedbygningen, hvor der kan redes op til to børn på mezzaninen. 3 villaer (casitas), og til sidst er den en kæmpe villa gemt væk i en jungle af oliven, rosmarin og lavendel med mulighed for 3 og 6 værelser. Det er harmonisk og naturligt.

Der er 5 pools rundt på grunden - nogle private til villaerne, andre for alle. Underspillet på den gode måde. Haven, som mere er en park, passes smukt, men den er ikke kæmmet og snorlige. På haciendaen rammer de spændningsfeltet imellem to verdener.

Jeg har aldrig set så mange store lavendel og rosmarin planter, og jeg ønsker at besøge stedet når det gule hav af solsikker blomstrer.

Lars, We Travels ekspert på Andalusien
skrivebord på Hacienda de San Rafael, Las Cabezas, Andalusien

Hacienda de San Rafael, Las Cabezas, Andalusien

Et livsprojekt - Familien der ejer San Rafael lever og ånder for stedet

De tre casitas er opkaldt efter børnene Anthony, Patrick og Vanessa. Det mærkes, at det er en levende, privatejet hacienda gennem mange generationer.

Forældrene er engelsk og spansk. Moderen Kuky Mora-Figueroa er fra en af Andalusiens betydelige familier. Men hun var en rebel som ung og tilførte afslappet bohemestil. Hun evner at mikse gammelt og nyt, og er selv interiørdesigner.

I hverdagen er det sønnen Anthony, der driver stedet. Afslappet og uformel går haciendaens to gamle labrador hunde rundt efter ham, mens han giver jer inspiration til morgendagens oplevelser eller sætter liv til San Rafaels histore. Han er et fantastisk menneske og et ægte livsstykke.

Haciendaen, der tager ansvar og tør udvikle sig

Coronatiden er brugt begavet. Anthony har indrettet den store villa sammen med sin mor. Gamle døre er blevet til spejle og alt er kurateret af dem selv. Hans primære fokus har dog været at omlægge hele landbruget til en økologisk farm - og at komme så tæt på bæredygtighed og selvforsyning som muligt. Solceller er installeret. De er ved at få egne fine sæber og shampoo udviklet i genbrugsflasker, så de kan udfase plasticflaskerne.

Hacienda de San Rafael skal ikker revolutioners. Det skal stille og roligt udvikles, så det følger med tiden, uden at tabe sin historiske arv. Det er familiens målsætning, og det mærker I med det samme.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.