Gå til hovedindhold
Le Passe Temps, Krabi

Le Passe Temps, Krabi

Intime bungalows med stærk lokal profil og helt fredeligt lidt nord for Krabi

På kanten af klippernes øhav, i en frodig have, omkring en pool, og med særdeles personlig service står tiden stille. Og det er smukt.

Udsigten ud over skærgården i Phang Nga-bugten fra den lille terrasse samt de forreste bungalows på skrænten er smuk og mindeværdig. Stemningen er helt afslappet, og service er charmerende personlig.

Der er er kun 9 bungalows hos de to franskmænd, Olivier og Kiet, og de er populære. For det er velholdte hotelværelser med masser af personlige designpræg og en veranda, som vender ud mod en blomsterfyldt have i troperne. Det er simpelt hen godt og befriende at bo på Passe Temps.

Ansvaret følger med

Og så er Le Passe Temps trods sin beskedne størrelse langt fremme med at afskaffe plastik på hotellet. Det er stedet, hvor de lokale fra landsbyen får ansættelse, og det er stedet, hvor det behagelige franske par sætter en ære i at introducere gæster for hinanden. ”Vi ender tit med at diskutere så længe over cocktails i receptionen, at kokken må kalde os til bords”, forklarer Kiet.

Du får en vandflaske udleveret, når du tjekker ind, som kan genbruges under hele dit ophold. Der bliver overvejende indkøbt økologiske varer i køkkenet. Der bliver sorteret affald, og det er lokale fra den lille landsby, som får ansættelse her. På samme vis er bådsmanden, der sejler jer ud på eventyr i skærgården, lokal.

En gang om ugen tilbyder hotellet transport til en lokal strand, hvor du kan være med til at indsamle plastik et par timer. Le Passe Temps er et lille hotel, der gør en stor indsats.

Betagende udsigt

Hvis receptionen er hotellets samlingssted for hjernegymnastik, hvor læssevis af bøger står på smukke reoler omkring lænestole i flere størrelser, så er restauranten i strandkanten dets sansekammer.

Her skabes glimrende thaimad og serveret god fransk vin, mens solen går ned over klippefremspring i mellemgrunden og baggrunden. I forgrunden blotlægger tidevandet massevis af små krabber og dyreliv. Det er et rart sted at lege, at spise, at filosofere og være på ferie.

Intimiteten er stærk

Stranden er ikke det kort, vi trækker for at lokke jer til Le Passe Temps. Den er pæn og vandet er også til at bade i, når tidvandet står højt. Men de alvorligt smukke strande skal I finde ud for kysten på en dagsudflugt, som hotellet nemt arrangerer for jer.

Styrken ved dette hotel er roen og intimiteten på en overskuelige grund med de mange smukke blomster og palmer. Og så er det bekræftende at se, at selv et lille hotel har tårnhøje ambitioner om at gøre en forskel for miljøet, for lokalområdet og for de gæster, de servicerer. En sjælden kombination i Sydthailand, og et hotel, der med garanti vil bringe din puls ned og humøret op. Et lille hotel med et stort hjerte.

Tha Lane

Le Passe Temps ligger ved en landsby i Tha Lane Bay ca. 30 min nord for overrendte Ao Nang og 40 min fra Krabis lufthavn. Her kommer overraskende få turister, og omgivelser og atmosfære har et udpræget lokalt præg. På den gode måde.

Uden for den absolutte højsæson er især familieværelserne her en prisvenlig løsning, der kan konkurrere med mange hoteller. Desuden er prisniveauet på hotellet meget rimeligt, når man tager i betragtning, at der ikke er et væld af alternative restauranter i nærområdet. Det betyder ellers ofte, at hotellet skruer ekstra op for prisen, men ikke her.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.