Gå til hovedindhold
Six Senses Yao Noi, Koh Yao Noi

Six Senses Yao Noi, Koh Yao Noi

Barfodsluksus og bæredygtighed i Thailand - med en udsigt man bliver forelsket i.

Vi har været så heldige at opleve Six Sendes Yao Noi flere gange. Og hver gang er vi vendt sådan lidt nyforelskede hjem. For det er svært ikke at blive forført af den udsigt, man møder ved panorama-poolen på resortets top. Ja faktisk på det meste af resortet, men det er nu her, den folder sig mest ud. Og det selvom, man har oplevet udsigten før.

Six Senses Yai Noi ligger blot en times sejlads fra Phukets østkyst, men det er en rejse gennem tid og sted at ankomme til  Koh Yao Noi. For selvom turismen så småt er begyndt at blomstre her, så er øen på mange måder den komplette modsætning til det travle Phuket.

Her hersker en tilbagelænet og landlig atmosfære med et stærkt lokalsamfund, der primært ernærer sig gennem fiskeri, landbrug, batikmaling, gummiplantager og i stigende grad turisme.

På et lille højdedrag gemmer Six Senes Yao Noi sig under palmer og mellem gummitræer. Villaerne er spredt ud på forskellige niveauer og i forskellige retninger. Nogle med udsigt til junglen, andre med panoramaudsigt til havet og Phangna-bugtens kalkstenslipper i horisonten. Nogle næsten helt ned ved stranden og andre næsten helt oppe i niveau med fællespoolen på bakkens top. 

Six Senses Yao Noi, Koh Yao Noi

Glade geder og høns, der hører jazz

Urter og salater kommer fra hotellet egne haver, der ligge som grønne oaser mellem villaer og stier. Æg samles hver morgen i den store hønsegård, hvor de fritgående, økologiske høns nyder pladsen - af og til til tonerne fra mild jazz-musik. Det skulle angiveligt give flere æg.

Fra gederne malker man frisk mælk, der bruges til hjemmelavet ost, yoghurt og is. Honning kommer fra egen bifarm. Selv svampe dyrker man også selv. 

Og alt det, man ikke selv dyrker, køber man så vidt muligt fra de lokale på Koh Yao Noi. For så er råvarerne friskere, man er med til at stimulere den lokale økonomi, og så belaster det miljøet mindre. Ligesom Six Senses' øvrige hoteller og resorts tager man også på Six Senses Yao Noi bæredygtighed meget seriøst. 

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.