Ibiti Project, Minas Gerais
Oplev ægte brasiliansk gæstfrihed i et helt unikt højlandssamfund
Bølgende grønne bjerge, dybe dale og sprudlende vandfald udgør den smukke scene for en af Brasiliens mest unikke oplevelser. At kalde det et hotel vil være en fornærmelse - for her er din seng blot et lille hjørne af en meget større helhed. Det er landsbyliv, kunst, mad, velvære og natur pakket ind i ægte gæstfrihed og serveret med et meget stort hjerte. Velkommen til Ibiti Project.
Derfor er vi vilde med Ibiti Project:
- Her serveres store smil og smuk natur ad libitum
- Det er en smuk historie og en rollemodel for fremtidens turisme
- Landsbykultur, vild natur, kunst og gastronomi i samme pakke
- Blot 4 timers kørsel fra Rio, men en af de mest unikke oplevelser i Braslien
- Man rejser både klogere og bevæget hjem
Oplevelsen du ikke anede, at du ønskede dig
Et besøg i Ibiti Project (som tidligere gik under det charmerende navn Comuna do Ibitipoca) i højlandet bag Rio de Janeiro er en af den slags oplevelser, du ikke anede, at du ønskede dig. Det er milevidt fra de klassiske billeder af Brasiliens strande, karneval og samba, Amazonas og Iguacu. Og det er slet ikke en oplevelse, man kan kommunikere med et par opslag på Instagram. Det er så meget mere. Det er en smuk historie, der kræver lidt tid at forstå.
Det er sund, økologisk mad tilberedt på traditionelle brændekomfurer. Det er åbner vidder, tæt skov og bjerge. Vandfald med kølige pools, man kan bade i. Det er friskpresset økologiske juicer serveret de mest overraskende steder. Det er på alle mulige måder en forførende og transformativ oplevelse af postiv energi, optimisme, nærvær og livsglæde.
En smuk historie
Ibiti Project er historien om en velhavende brasiliansk familie, der ville gøre en forskel for naturen og lokalsamfundet.
Gennem flere hundrede år har der været drevet landbrug i det bjergrige område, der ellers oprindeligt var domineret af skov. Det har ført til udpint jord, delvis fældning af den transatalantiske regnskov med tab af både flora og fauna til følge. Det var status, da familien overtog det gamle farmhouse tilbage i 1984.
Siden har Ibiti Project undergået noget af en forvandling. I dag er 99% af det over 5000 hektar store land under en eller anden form for genopretning - eller rewilding, som det mere sigende hedder på engelsk. Og lokalsamfundet er centrum og medejer og ikke bare en kulisse. Det er en unik historie, og det er netop her kimen til den transformative oplevelse skal findes.
Luften er renere. Naturen smukkere. Stjernehimlen klarere. Smilene bredere. Følelsen af at opleve noget helt særligt er allestedsnærværende i Ibiti Project.
For du bliver helt banalt mødt med større smil, når lokalsamfundet er en del af økosystemet. I dag er de både medejere og medarbejdere. Hovedlodgen drives nu af 4 tidligere ansatte, mens de øvrige overnatningsteder i landsbyen og på bjerget ejes af andre. Atter andre producerer fødevarer og cachaca. Men tilsammen er de en stor holistisk enhed. En virkelig smuk historie om mennesker og natur i harmoni.
Luften er renere. Naturen smukkere. Stjernehimlen klarere. Smilene bredere. Følelsen af at opleve noget helt særligt er allestedsnærværende i Ibiti Project.
Her produceres nogle af de mest velsmagende, økologiske afgrøder i Brasilien. Og det er også udgangspunktet i det overvejende vegetariske køkken.
Lodge, landsby og langt væk
Engenho Lodge er områdets hjerte. Det var her, det hele begyndte med transformationen og restaureringen af den gamle hovedgård. I lodgen er der 8 suiter, restaurant, spa og lounge indrettet i en del af det oprindelige farmhouse. I forlængelse af lodgen ligger Carlinhos House, der med sine blot 3 værelser er reserveret familier eller små grupper.
Landsbyen Mogol ligger ca. 10 km væk. Her kan man bo i en af de to “lejligheder” og komme helt tæt på de blot 15 familier, der bor her omringet af hele 4 smukke vandfald.
I Mogol ligger også 2 af Ibiti Projects restauranter. Spisemuligheder er måske i virkeligheden en mere dækkende betegnelse. Yuca er en vidunderlig, lille plantebaseret minirestaurant i selve Mogol. I periferien ligger Gratao Farm - en gård, hvor du både kan få dækket dit behov for kød og alkohol med den solide kost, man traditionelt har spist her, og den hjemmelavede cachaca
Længst væk fra hovedlodgen ligger to bjerghytter, der går under fællesbetegnelsen “remote”. Den ene ligger i 1500 meters højde med en fuldstændig fabelagtig panoramaudsigt. De lokale kalder meget sigende hytten for ørnereden. Det er en vild naturoplevelse, som man kun kan nå til fods, med cykel eller på hesteryg.
Hvor man vil bo er en smagssag. Den fuldendte oplevelse får man ved at bo alle 3-4 steder.
Mad og drikke
Man spiser typisk de fleste måltider på den nærmeste restaurant. I de to bjerghytter er der køkken, hvor man selv eller personalet laver maden. Men ellers kan man selv vælge, hvor man vil spise. Der er 4 restauranter/spisesteder, men det kan også være et særligt sted ude naturen.
Fælles for restauranterne er de sunde og overvejende lokaltproducerede råvarer, der tilberedes på traditionelle brændekomfurer. Det er den intime stemning og det smilende værtsskab. Og der er en enorm samling af Sydamerikanske vine.