Gå til hovedindhold
Maringi, Sumba, Indonesien

Maringi Sumba - by Sumba Hospitality Foundation, Sumba

Det lille eco-resort med det meget store hjerte

Maringi er født med et formål. Helt overordnet for at skabe håb for Sumba og uddanne unge til en bedre fremtid. Men mere lavpraktisk for at skabe rammerne for at hotel-studerende kan øve sig I at give jer verdens bedste oplevelse. Og det får I! Det er ikke bare et hotel, det er et “happy place” og en helhedsoplevelse, som I aldrig glemmer.

Man skulle jo nærmest tro, at Maringi var skabt til We Travel. Og indrømmet, vi er da også tæt forbundet, idet vi aktivt støtter Sumba Hospitality Foundation, der har skabt Maringi.

Det gør vi, fordi de gør alt rigtigt, når det kommer til bæredygtig og ansvarlig turisme - der I sidste ende giver jer en bedre oplevelse og bevarer det Sumba, I trods alt er rejst så langt for at opleve.

Et ægte “Happy Place”

Kvinden bag både Maringi og Sumba Hospitality Foundation er Inge De Lathauwer. Og da vi spørger til, hvordan man som gæst oplever at bo på en hotelskole kommer svaret ærligt og hjerteligt:

“Vores hotel er et rigtigt happy place. Man mærker øjeblikkeligt energien, det lokale, interaktionen.” De studerende vil lære, de er nysgerrige og stiller spørgsmål om de rejsendes verden.

Vi har på Sumba skabt et rum for håb, og I bor midt i det.

Inge De Lathauwer

Den glæde, stolthed, energi og vilje, de studerende udstråler, er altså svær at kopiere - fordi det ikke bare kommer fra en hotelmanual; det kommer fra hjertet.

Et gennemtænkt, smukt eco-resort

Helt fra starten har holistisk bæredygtighed været omdrejningspunktet for alle beslutninger. Derfor er Maringi bygget af smukke, naturlige (og bæredygtige) materialer; primært bambus - og arbejdet er udført af og med lokale håndværkere.

aerial af Sumba Hospitality Foundation, Indonesia

Sumba Hospitality Foundation, Indonesia

Det er eco-chic, når det er allerbedst og fuld af stemning og karakter. Der er blot 9 bamboo pavilions og villaer, så I vil aldrig opleve det som crowded. Familier er også velkomne og der er plads til ekstra seng(e) i villaerne. Og mon ikke børnene vil sætte pris på en pool også?

Friske råvarer fra egen permakultur-farm

En stor del af området er dedikeret til en omfattende, økologisk permakulturfarm. I er velkomne til at komme med på tur for at lære mere - ligesom formålet er at lære både de studerende og lokalsamfundet om bæredygtig farming.

Farmen producerer råvarerne til hotellet og restauranten Makan Dulu, der ligesom Maringi agerer læringsrum. Det er altså bogstaveligt talt “farm-to-table”, I får serveret - og det er god mad. Virkelig god!

cokctail class på Sumba Hospitality Foundation, Indonesia

Sumba Hospitality Foundation, Indonesia

Menuen for frokost og aften skifter dagligt og er et mix af lokale og internationale retter. Serveret i restauranten eller i haven måske? Mens I får et glas friskpresset juice, smukt akkompagneret af de studerendes snakke og grin fra et nærliggende klasselokale.

Perfekt base for oplevelser i nordvest-Sumba

Modsat andre af Sumbas resort ligger Maringi magisk smukt midt i naturen i den nordvestlige del af Sumba. Langs den nordlige kyststrækning er der mindre blæst og dermed mere rolige strande.

I kan låne cykler på Maringi og cykle de 10 min til Mananga Aba Beach - eller generelt cykle på opdagelse i landskabet og besøge landsbyer.

Læs mere om, hvad I kan på Sumba i vores lille mini-guide.

I kan selvfølgelig også bare vælge at blive på Maringi og komme under huden på projektet - tag på campus-tur, smut i spaen, smag på den lokale Sumba-kaffe i haven eller tag en yoga-time.

Og husk: “Every Rupiah you’ll spend will be invested in a better future for the people of Sumba”

Sumba, Indonesien

Kombiner med et af sydkystens strandhoteller

Maringi ligger tæt på Tambolaka Ariport og er oplagt at starte på som en unik introduktion til Sumbas kultur og væsen. Fortsæt derefter til et af sydvest-kystens hoteller - Ngulung Kalla, Alamayah eller NIHI for en helt andet stil, stemning og landskab.

Eco-resortet, der er født med et formål

Sumba, lokalsamfundet og de unge er hjertet i Maringi og Sumba Hospitality Foundation. Det er født med det formål at skabe en bedre fremtid gennem uddannelse, involvering og projekter sammen med de lokale.

Holistisk bæredygtighed

Her er en holistisk bæredygtig tankegang, hvor alt fra opførelsen af campus og hotellet i bambus over en omfattende solcelle- og vindmøllepark til permakulturfarm alle taler ind i den samme bæredygtige filosofi.

Læringer deles rundhåndet med både lokalsamfundet og indonesiens politikere for at få udbredt en mere ansvarlig og bæredygtig tilgang til både hoteldrift, turisme, landbrugskultur og lovgivning.

Maringi er et læringsrum for de studerende, men samtidig et hotel, der genererer en indkomst til Sumba Hospitality Foundation. Jo flere penge hertil, jo flere unge kan skolen uddanne til en bedre og mere bevidst fremtid. Dine penge er derfor med til at skabe en bedre fremtid for Sumba.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.