En filantrop skaber håb for Sumba

På en ferierejse til Sumba i 2013 blev Inge De Lathauwers øjne åbnet for øens enorme skønhed og potentiale - og udfordringer, hvis der ikke blev gjort noget. Læs med og få historen om, hvad en ildsjæl med hjerte og hjerne kan være med til at opnå. En historie om, hvad turisme kan gøre for lokalsamfundet, når det gribes rigtigt an.

Man skal ikke lytte mange minutter på den milde Inge De Lathauwer for at forstå, at det her andet end blot et arbejde. Det handler om ansvar, passion og kærlighed. Om en hotelskoles nutid, Sumbas fremtid og om at gøre drøm til virkelighed - en drøm om lokalforankret turisme med perspektiv og fremtid.

Det er et kald for Inge, et livsprojekt som skal skabe positiv forandring.

Unge, som nøglen til en bedre fremtid

Inge kommer selv fra hotelbranchen, men har i årtier været involveret i filantropiske projekter primært gennem større NGOer og globale organisationer. Hun har dog også ofte været lidt skuffet.

Skuffet over manglende tempo, for meget bureakrati, for mange møder og for lidt reel forandring.

Og for lidt fokus på en ofte overset gruppe: De 17-25 årlige, som Inge opfatter som nøglen til at bevæge en befolkning ud af fattigdom på bæredygtig vis. De større organisationer fokuserer ofte på børn, og de ‘glemmes’ når de bliver lidt ældre. Det er en fejl. Det kommer vi tilbage til.

We Travels Lars Mathiasen (WT) tog en snak med Inge De Lathauwer om rejsen fra at være på adventure-ferie på Sumba till at drive regionens eneste non-profit hotel- og restaurantskole, et lille boutiquehotel, en permaculture-farm - og et håb for Sumbas lokalbefolkning.

WT: Hvordan startede dit Sumba-eventyr og -engagement?

Inge: "I 2013 var jeg på en rejse med en veninde på Sumba. Jeg blev på den ene side betaget af øens smukke flora og fauna og ikke mindst kulturen, der har afsæt i et tusindeår gammelt animistisk stammesystem. Autenticitet og ægthed var nøgleord.

På den anden side blev jeg chokeret over fattigdommen og armoden. Sumba er et af Indonesiens fattigste områder, og man oplever reel sult og nød på øen. Dertil er der ingen uddannelse efter “highschool” på øen.

Turister var der få af. De fleste gæster var professionelle investorer, der i stor stil købte land op, og lod dem ligge brak til bedre tider, uden perspektiv for lokalbefolkningen. Jeg var fanget af en stor affektion for Sumba, blandet med en oprigtig bekymring for fremtiden. Noget skulle ske, og jeg var klar."

WT: Hvad var de første spæde skridt til det, der er blevet til Sumba Hospitality Foundation?

Inge: "På min rejse oplevede jeg selv denne ø, som endnu var gået under turismeradaren, men med kæmpe potentiale. Og samtidig en lokalbefolkning, som på ingen måde var klar til at håndtere turismens potentiale.

Hvis ikke nogen gjorde noget for Sumba ville turismejobs gå til alle andre end de lokale. Og turistpengene ville ikke løfte de lokales liv eller bevare og forbedre Sumbas unikke økosystem.

Jeg havde stor erfaring med filantropi, men aldrig arbejdet med Indonesien eller drevet et eget projekt. Men her var muligheden og behovet - og jeg følte tiden var inde.

Jeg villle lave en hotelskole på Sumba. Give gratis uddannelse til en fattig 17-25årig befolkning - en gruppe, der kan fungere som rollemodeller og give tilbage til lokalsamfundet. Skabe en 100% non-profit organisation og supplere hotelskolen med et lille hotel, en restaurant og et bæredygtigt landbrug, som eleverne kan bruge til at lære fra.

I årene 2013 til 2015, hvor jeg åbnede skolen, fandt jeg det rette land, strukturerede fonden, designede skole og hotel ud fra lokale bæredygtige bygnings- og materialeprincipper, fik bygget campus, komponeret uddannelsesprogrammet og ikke mindst skabt “buy in” hos det lokale samfund.

Arbejdet med både det officelle Indonesien, stammeledere og lokale stakeholders var og er tidskrævende og altafgørende. At vi så har fået skabt et forum, hvor stammerne på Sumba faktisk taler på tværs og arbejder sammen, det er en lille glæde i sig selv."

WT. Hvordan skaber man en organisation i et tredjeverdensland - alene?

Inge: "Hårdt arbejde og vilje er væsentligt. Men jeg har ikke været alene om det. Min lokale indonesiske højrehånd, der har ansvaret for skolen, og som jeg involverer i alle beslutninger, har været afgørende.

Jeg er ikke fra Sumba og bor der ikke selv, men er der så ofte som muligt. Derfor er lokale interessenter vigtige.

Jeg har dertil fire sønner som alle har bidraget. Det er blevet familiens livsprojekt. Den ene søn har skabt en aktiv permakulturfarm og bor på Sumba, en anden hjælper med sociale medier, en tredje med finans og en fjerde har været med til at udvikle skolens curriculum.

Det her er hobby, arbejde og vores liv. Det er så meningsfyldt at se de unge mennekser komme ud på den anden side og skabe succes for dem selv, deres familie og landsby."

WT: Hvorfor har du målrettet indsatsen mod uddannelse, hoteldrift og 17-25årige?

Inge: "En uddannet person i arbejde vill typisk sende penge og midler retur til deres landsby, som skaber et bedre liv for cirka 10 familiemedlemmer - en søster eller bror kommer i skole, landbrug og ressourcer håndteres bedre i hjemmet med læring fra permakulturen. Ringene siver ud i lokalsamfundet og har effekt på deres livskvalitet.

Vi står på to søjler: 1) Vi giver årligt 60-80 unge mennesker fra ringe kår en mulighed for en kvalitetsuddanelse inden for hotel- og restaurantdrift, og 2) vi har dertil et stort fokus på ansvarlig turisme.

Vores campus er et selvforsynende laboratorium, hvor genbrug, ‘no plastic policy', solenergi, ingen pesticider og meget andet er en del af hverdagen. Dertil så kan alle områdets unge komme forbi til daglig gratis engelskundervisning. Altsammen ting de unge tager med sig og som har skabt en mentalitetsændring, som siver videre ud i de mange landsbyer. Det er ekstrem effektfuldt."

WT: Hvordan oplever man som hotel gæst at man bor på en “hotelskole”?

Inge: "Vores hotel er rigtigt “happy place”. Man mærker øjeblikkeligt energien, det lokale, interaktionen… De unge mennesker, der har fået en “second chance” vil lære og bruge deres nyligt lærte færdigheder, men de er også nysgerrige på verden.

Læs mere om hotellet, Maringi Sumba.

WT: Hvad er din drøm for Sumba Hospitality Foundation?

Inge: "Hvis vi kan være med til at facilitere en bedre turisme på Sumba, hvor lokalbefolkningen drager fordel af dit besøg. En turisme, hvor du som besøgende indgår aktivt i rejsen og oplevelsen. Mindre instagram - mere substans. Mindre fancy hotel - mere ægte interaktion. Altsammen på Sumbas præmisser. Så vil jeg være stolt og glad.

Vi modtager årligt 800 ansøgninger til hotelskolen, men har kun plads og ressourcer til at tage ca. 70 unge ind. Kan vi sammen med andre gode partnere tænke kreativt og skabe rum til flere, vil Sumba blomstre og bevæge sig ud af fattigdom.

Sumba er et eventyr, men samtidig en ø med svære grundbetingelser. Sammen har vi muligheden for at gøre drømme til virkelighed.

Sumba og fonden er min livsopgave."