Der er plads til os alle i overturismens verden, men vi har alle et ansvar

Det er trist, når turismen gør mere skade end gavn. Læs med her og forstå, hvorfor rejsebranchen bærer en del af ansvaret for, at det er kommet så vidt. Og ikke mindst hvad vi kan gøre for at komme overturismen til livs. Hvis du tror, at en turistskat er svaret, så skal du bestemt læse med. 

Vi smadrer verdens smukkeste bygninger. Vi ødelægger de populære byer. Vi gør lokale til grådige hæveautomater. Og vi træder den lokale skik ned under brostensbelagte pladser. Turismen er løbet ind i modvind, fordi den fylder for meget. Og en af vores vigtigste kvalifikationer som verdensborgere er i fare for at blive fejet ned under gulvtæppet.

Nysgerrigheden for de fremmede er blevet for meget for de fremmede, og bystyrer, kommuner og attraktioner vælger at beskatte nysgerrigheden i håbet om, at den daler.

Rejser kan gøre godt, hvis de gøres med respekt

Det er trist, når turismen gør mere skade end gavn, for grundlæggende er turismen et gode for vores sameksistens her på jorden. Hele mit voksne liv har jeg brugt på at blive klogere på andre mennesker, især dem der ikke lignede mig selv. Vi lærer nogle afsindigt vigtige ting om forskelligheder og respekt for samme ved at begive os ud i verden.

I mit mest filosofiske hjørne bilder jeg mig ind, at rejsen mod det fremmede holder sammen på en verden, fordi den bidrager med mine økonomiske tilskud til den lokale økonomi, mens jeg omvendt modtager en lokal stolthed, som gang på gang aftvinger respekt fra min side. Jeg ser ganske enkelt rejsen til det fremmede som en uddannelse i medborgerskab i verden - for såvel mig, der besøger, som den fremmede, jeg møder.

Der er tale om fundamental, menneskelig nysgerrighed, når vi rejser ud i verden. En nysgerrighed, meget store dele af os rummer, og som vi helst ikke vil give slip på. Derfor tror jeg heller ikke, at en 5 Euro skat på dagsbesøg i Venedig er løsningen. Den bliver et mareridt at administrere, og den sender grundlæggende det forkerte signal: Du er ikke velkommen sådan for alvor.

Beskatning holder ikke i længden

Overturismen skal bestemt tackles. Når lokale beboere i Barcelona føler, at deres lokale kultur bliver voldtaget af kameralinser og ignorante turister, så er det et nødråb, vi skal lytte til.

Maya-bugten i Sydthailand er 15 meter bred og 250 meter lang og modtog i årevis tusindvis af dagsturister, der belastede det lokale økosystem så voldsomt, at de lokale myndigeheder endte med at lukke ned i nogle år. Stranden og koralrevet udenfor fik et pusterum, som nu er blevet til nervøse gisp igen, hvor myndighederne har valgt at kræve knapt 100 kr for hver af de maksimalt 2.500 dagsturister, der kan få lov at nyde et af naturens vidundere i højst en time. Tilbuddet bliver flittigt benyttet, og det er næppe en holdbar løsning for naturen i det lange løb.

Så, jo, vi skal erkende, at det bliver dyrere at opleve en intakt verden. Beskatningen kan nok tage toppen at interessen, indtil den ikke kan mere, fordi verdens middelklasse vokser hurtigere, end vi kan administrere beskatningen af naturen og attraktionerne. Vi skal derfor kigge på flere tiltag, hvis vi vil tackle overturismen. Og her kommer så et tiltag, der starter i turistindustriens egne rækker - først.

Vi skal påtage os et ansvar

Vi skal promovere nogle andre rejser, nogle andre destinationer og alternative attraktioner, end dem der står først på alverdens hitlister. Det kan lyde paradoksalt, for disse topdestinationer er jo netop populære af en grund, skulle man tro. De har noget at byde på. Eller de har noget, som alle gerne vil se. Og det er ikke bæredygtigt, så vi skal vænne os til at kigge længere nede ad hitlisten (eller måske droppe den helt?) og tænke kreativt. Det stiller sjovt nok krav til os, der beskæftiger os indgående med at sælge destinationer og attraktioner til kommende turister.

I We Travel har vi fra begyndelsen lagt os ud med forestillingen om, at du skal have verdens vidundere på din bucket liste for at kunne gå velfornøjet i graven. Faktisk mener vi, at hvis du har en bucket liste, så tøm den!

Opsøg alternativerne

Kan Barcelona udskiftes med Valencia? Kan den filmiske strand i Maya-bugten udskiftes med andre af Thailands postkortstrande? Selvfølgelig kan de det. Vi skal ikke ud i "destination-dupes", som det så smukt kaldes - det skaber blot et nyt problem i en ny by - nej, vi skal bare længere ud til mindre kendte steder, der måske er endnu mere interessante fordi livet rent faktisk leves her.

Faktisk har den voksende turisme i det 21 århundrede afdækket et væld af interessante alternativer, nye distrikter i regionerne, imposante kirker uden for storbyen og alverdens skønne oplevelser, som ikke nødvendigvis var verdensklasseattraktioner, men for den debuterende turist var oplevelserne alligevel verdensklasse, selv om de ikke stod øverst på Tripadvisor.

I Thailand har turistmyndighederne i en årrække forsøgt at lede turisterne på andre tanker end Phuket og overendte strande.

På østkysten af den malajsiske halvø ligger Chumpon, som stille og roligt har opnået kutltstatus, fordi atmosfæren er tilpas thai til at være autentisk, og strandene smukke nok til at imponere. Men det kræver massive marketingbudgetter at friste turisterne med noget, de ikke har hørt om. Pudsigt nok, fordi det ellers netop er, hvad nogle turister leder efter; noget ukendt eller noget, ikke alle tager til.

Men hvis vi alle, der sælger drømme i ferielandet, gør en indsats for at sprede turisterne, så kommer vi noget af overturismen til livs. Det gælder for eksempel også for en rejsebogsforfatter som mig selv. I årevis har jeg promoveret Chantaburi, der ligger som en parentes på hovedvejen fra Bangkok til Koh Chang Marine Park. Chantaburi har ikke Koh Changs strande, men byen har så meget andet, der er se- og oplevelsesværdigt. Skønne vandfald i baglandet, små historiske hoteller med terasse over kanalen, mangrovesystemer, Thailands største frugtlund og seafood af højere kvalitet end samtlige de kendte strande tilsammen.

Skal vi så slet ikke til stranden på Koh Chang? Jo, I behøver ikke droppe hitlisterne helt for selv på turistede øer findes der små perler, hvis man ved, hvor man skal lede. Men I skal overveje om de kan krydres med nogle mindre kendte destinationer. I øhavet ud for koh Chang findes i øvrigt en fire-fem andre øer, hvor strandene er flottere end på Koh Chang, så I skal måske indstille jer på at rejse lidt længere ud, så I ikke skal stå i kø ved morgenbuffeten og tilbydes massage og T-shirts hele tiden.

Vi skal passe på de destinationer, vi sælger

I Indonesien er Bali ved at bukke under for overturismen, oven i købet på en facon som gør ondt på de lokale. Turisterne på den billedskønne ø har nemlig fået for vane at opføre sig stik mod lokal sædvane og skik. Det har fået de lokale turistmyndigheder til at skride til handling, og nu skal grænseoverskridende adfærd blandt turisterne bekæmpes med straf.

Den slags adfærd kan næppe helt undgås, og straf i sig selv løser ikke problemet. Bedre uddannelse af turisterne gør. Det kræver igen en (ekstraordinær) indsats fra rejsebureauer og turistorganisationer, men det er nu engang hos os, at rejsen begynder. Så lad os gøre os mere umage for at passe på de destinationer, vi sælger.

Måske skal du forberede dig lidt bedre på din ferierejse

I We Travel har vi gjort det til en mærkesag at samarbejde direkte med hoteller, som er lokalt forankrede. Det giver et helt andet møde mellem hotel og gæst, der i højere grad er baseret på respekt og ønsket om at forstå modparten. Det kan for nogle lyde frelst, men er i virkeligheden blot en gentagelse af det, som alle store rejsehistorier er gjort af: Mødet med noget lokalt, autentisk og i øjenhøjde.

Vi insisterer på at have en dialog med vores kunder, så de netop får fornemmelsen af, at vi ønsker at bidrage positivt til den lokale udvikling, der hvor vi sender dem hen. Du kan ikke bare booke en pakkerejse på nettet hos We Travel. Du skal i kontakt med os, og det forbereder dig som rejsende langt bedre end en tekst på internettet eller en You Tube-video gør.

I Indonesien har vi søgt længere ud end Bali og er foreløbig havnet ved og faldet for Sumba, en ø uden klassiske, menneskeskabte attraktioner. Til gengæld er naturen helt enestående, lokalbefolkningen hel anderledes og hotellerne ofte skabt med filantropiske islæt for at understøtte, ikke udhule, den lokale arbejdskraft og økonomi. Vi kalder det ansvarlighed i rejsen, og den tilgang har vi haft succes med, siden vi lancerede We Travel for seks år siden.

Sumba er den seneste destination på vores verdenskort, som er et verdenskort med både store og små attraktioner, velkendte og ukendte byer og et verdenskort, hvor de enkelte destinationer gerne fremhæves for de alternative oplevelser. Og den slags oplevelser kan være dyre, men behøver bestemt ikke at være dyrere end en charterferie.

Ferierejser skal skabe merværdi

Vi er faktisk glade for og stolte over, at det er lykkedes at inspirere tusindvis af kunder gennem årene til at acceptere en ny måde at tænke ferierejser på, som promoverer mindre destinationer sammen med store destinationer, det velkendte hotel med ukendte.

Som ansvarligt rejsebureau vil vi bidrage til, at vi vælger oplevelser med omhu og omtanke for de lokale, som vi besøger.

Så overturismen ligger os meget på sinde, og mens vi bifalder den menneskelige nysgerrighed for det fremmede, mens vi lever af at sende folk ud til destinationer, der somme tider bokser med for mange eller for ubetænksomme turister, så har ferierejser stadig en værdi, der rækker langt ud over den simple nydelse. Og vi er ikke de eneste, der tænker sådan om den positive forskel, en ferierejse kan gøre.

Vi er nødt til at se overturismen som et positivt problem, vi kan gøre noget ved, som vi kan nudge til alternativer, men som vi ikke skal bekæmpe med udskamning af turisterne. Men vi skylder os selv, og dem vi besøger at gøre noget. 

Verden er langt større og mere nuanceret end en bucket list. Så drop den og far vild, for Guds skyld.