"Alle danske børnefamilier burde besøge Sumba"

Jeg er på vej mod øen, Sumba, i et fjernt hjørne af Indonesien for at besøge Sumba Hospitality Foundation, som vi støtter i We Travel. Jeg tænker, at jeg bare skal besøge en hotelskole med 9 fine værelser i sit eget lille mikokosmos ude i ingenting.

Men der tog jeg fuldstændig fejl.

Sumba er en meget fattig ø - også efter indonesisk målestok. Den kristne animistiske ø lever stadig i en svunden tid, hvor stammeritualer hersker og mange er analfabeter. Samtidig er her en vild, utæmmet skønhed og stor venlighed som nu langsomt lokker eventyrlystne rejsende til.

Det har også fået mig til Sumba. Og selvom jeg har brugt mange måneder i Indonesien og på forhånd kendte til både Sumba og selvfølgelig Sumba Hospitality Foundation, som vi skal besøge, så var jeg på ingen måde forberedt på den oplevelse, der ventede.

Vi boede på en skole med værdi og formål - ikke på et resort

Vi lander i den ydmyge Tambolaka Lufthavn og efter en kort køretur ligger Sumba Hospitality Foundation (SHF) og det tilknyttede hotel, Maringi, tilsyneladende ude midt i ingenting. Men det er absolut ikke ingenting, der venter os.

Det mærker vi, fra det øjeblik vi træder ud i tropevarmen. Vi mødes af venlige smil og omkring os er lyden af latter. Maringi har blot 9 værelser og som gæster bor vi blandt 60-70 unge mennesker mellem 17-23 år. 

Altså, absolut ikke noget almindeligt resort - og heller ikke "bare" en hotelskole. Det står hurtigt klar for os, at dette er en skole for livet. Et lys for alle på øen, der kan være med til at skabe forandring, og et bedre Sumba. SHF er med til at skabe en evolution, ikke en revolution. 

Udover at uddanne de unge mennesker i klassiske hoteldiscipliner, så lærer de “life skills”. Det foregår med dyb respekt for deres ophav, men også behovet for udvikling og fremdrift. Rollemodeller skabes, fyrtårne, der vil ud og erobre verden.

En hårdt prøvet ø, hvor livsglæden er 100% intakt.

De unge er her på SHF på trods af en meget svær opvækst med armod og modstand - misbrug for nogen og død for andre - men de har fået “en ny chance i livet". Motivationen til at få alt ud af den mulighed, de har tilkæmpet sig, burde være nok til at alle danske børnefamilier skulle rejse til SHF og Maringi i morgen og se hvordan tro og indstilling kan skabe mening og perspektiv. 

Vi er på Maringi i 5 dage og hver dag er vi på tur i firehulstrækkere. Vi er hjemme hos nogle af de studerendes familier. Det er ubeskriveligt. I ordets reelle forstand. Behovet for at disse unge mennesker lykkes er enormt. Fattigdommen voldsom. Problemerne massive. 

Vi er i et gammelt krigersamfund, hvor mord og vold ikke nødvendigvis straffes. Det er øje for øje og tand for tand. Politiet når ikke her ud. Men det gør Inges lille hotelskole. Det er svært at sætte ord på styrken i arbejdet. 

Hver enkelt studerende og alumni kan brødføde ca. 10-15 personer hjemme i landsbyen og sikre uddannelse til yngre søskende. Men måske endnu vigtigere:

De bliver ambassadører. Lokale rollemodeller. På skolen lærer eleverne om bæredygtighed, permakultur, genbrug og nye metoder. Udenlandske skruppelløse pengemagere sælger gift i stor stil til landbruget i Sumbas små landsbyer. Ingen af de lokale ved hvad de ubeskyttet stikker fingrene i, endsige spiser. De unge mennekser kan være en grøn forsvarsmur mod dette indtog. 

Og det positive aftryk på Sumba er efterhånden markant: der er vel ca. 500 alumni-studerende fra skolen efter at have uddannet 7 hold (okt 2023). Mange af de tidligere studerende møder vi på andre resorts - stoltheden er enorm og hengivenheden stor. Når vi siger, vi kommer fra SHF mødes vi af store smil, et kram og et nyt venskab er skabt.

Flere af de unge har ambitioner om at starte små forretninger. Bruge naturens materialer. Aktivere lokalkulturen intelligent. Bringe Sumba klogt ind i fremtiden. Det mærkes alle steder. At bo nogle dage midt i denne energi og skabertrang går lige ind i hjertet.

På Maringi serviceres du af de studerende når ikke de har timer. Det er smittende, giver tro på ungdommen og håb for fremtiden. Barn som voksen kan lære af dette. Det er meningsfyldt. 

Vi kører tilbage til skolen. Inge siger aldrig hotel. Vi er gæster hos dem. Ikke omvendt.

Vi har fået 15 kokosnødder og et par levende høns med hjem i bilen. Stopper i lagunen og bader i det klare vand med det lille vandfald. Børn flyver rundt af glæde. Bøfler står i de afsvedne risterrasser, og alle håber at regnen snart kommer.

Det her er Indonesien - og minder ikke om andet. En hårdt prøvet ø, men hvor livsglæden er 100% intakt. 

Fremtiden for Sumba starter på Inges hotelskole

Der er ingen tvivl om at denne rejse har berørt mig dybt - også mere end jeg troede.

Vi har i We Travel valgt at støtte op om noget, der rykker. Vi ser tydeligt, hvordan SHF ikke blot transformerer de unge studerendes liv, men skaber ringe i vandet, der gavner mange flere end blot dem selv.

Det smager også godt - for glemte jeg at sige at SHF også opererer en fantastisk fin, lokal restaurant i Tambolaka? Makan Dulu er navnet, og det er fabelagtig mad, hvor 12 studerende løbende uddannes.

Jeg er også ret imponeret over det økologiske permakultur-landbrug de driver på SHF og Maringi. Udover velsmag, læring og viden gør det dem stort set selvforsynende til både hotel, restaurant, elever og ansatte. Det er vildt at tænke på, og det er læring for livet, som langsomt når hjem til landsbyerne.

At bo på Maringi slår stemningen på de største fodboldstadiums

Sidste dag på rejsen holder jeg et oplæg for de studerende. For 11 måneder siden stod de ved indgangen til et nyt liv, uden et ord engelsk, elendig uddannelse og havde aldrig hørt om et hotel eller set en kniv og gaffel. Nu er de klar til 6 måneders praktik på nogle af verdens bedste hoteller. Læringskurven er voldsom.

Men teamet der underviser dem er fabelagtigt. Det er mere end et arbejde. Og eleverne tager imod. Styrken i dette samarbejde minder mig om når de bedste fodboldhold i verden lykkes - når i mål. Det sker sjældent, og holder sjældent længe. Her har de skabt et sundt vinderhold, som har ét mål. At gøre Sumba til et bedre sted for alle. At bo midt i det på Maringi slår stemningen på de største fodboldstadiums.

Jeg noterer at det skal jeg forklare min søn.

Energien i den smuktdesignede, åbne bambuspavillon med det golde jord gulv og de 70 unge, ekstremt fokuserede mennekser under mit indlæg er helt boblende. Jeg har sjældent prøvet noget lignende. De suger hvert ord, stiller spørgsmål. tager alt hvad de kan med i deres næste skridt.

Husk - de skal nu forlade øen og om få uger på en flyver for første gang ud i den virkelige verden. De skal konkurrerere med studerende fra de fineste hotelskoler i Schweiz. Det vil de klare helt uden problemer. Intet kan slå motivation, hjerte og et ungt menneske med et klart formuleret mål. Plus de smiler og griner mere end jeg har set unge mennesker gøre i Zurich og Geneve. 

I Danmark har vi alt - og så alligevel ikke

De har læst af Danmark er verdens lykkeligste land, og at vi har alt. Korrekt. På eksterne faktorer er vi lykkelige. Sikkerhed, fri uddannelse, begrænset korruption og velstand. Vi har meget - næsten alt. Men også kun næsten. Den hjertevarme der er her den torsdag i den fugtige varme i foredragspavillionen, kan vi slet ikke matche i Danmark.

Den hjælp og empati fra venner, lokalsamfund og familier som muliggør at disse mennesker kan sidde her og have realistiske drømme om at ville ændre verden, den har vi ikke.

Inge og hendes team har kunnet lave en struktur og en non-profit NGO, der kondenserer dette talent og den varme ned til ét system der virker - ét, der rykker hurtigt og ikke er hæmmet af bureaukrati og langsomme processer. Lige præcis sådan en organisation ønsker vi at støtte og jeg er glad for, at vi har valgt at støtte op om SHF på flere niveauer:

I We Travel investerer vi 10% af vores overskud årligt i Sumba Hospitality Foundation (SHF). Og vi sender gæster til SHF/Maringi. Det er 100% en non profit, så alt går til skolen. Eleverne her rykker noget ved definitionen af meningsfulde rejser. 

Turisme med perspektiv og mening

Når folk de seneste år  har spurgt mig: “Hvad vil du med We Travel?”, “hvorfor er du startet igen?” og “kan du give et eksempel på, hvad I står for?” - så tænker jeg idag: Ja. Det kan jeg godt give et helt perfekt eksempel på. Det er her midt ude på en mark på det nordvestlige Sumba, et par kilometer fra det smukke indonesiske hav. Det er sådan god turisme ser ud - med perspektiv. Som beretter den lange rejse og gør en reel forskel. Det er den form for rejser, vi vil lave.

Tag selv til Sumba og oplev hvad jeg taler om.

Det burde være standard skole-curriculum at besøge Sumba Hospitality Foundation

Efter Maringi tog jeg til et andet smukt, lille sted, Alamayah, på sydvestsiden af Sumba. Endnu et fint lokalfunderet resort med blot 6 værelser og i øvrigt med ansatte fra Inges hotelskole.

Her sad jeg i solnedgangen med en stor, lokal Bir Bintang og så bøflerne og de vilde heste på stranden - kun afbrudt af smilende børn fra landsbyen på små, slidte træ-surfboards i et smukt hav, der ender et sted nede i Australien.

Jeg ringede hjem til min søn. Næste gang kommer du med. Det burde være standard skole-curriculum at besøge SHF - hvor læren om livet giver ny mening.

Vi har aftalt at Sebastian skal lave en fodbold-camp for de studerende og min bedre halvdel og jeg holder indlæg om hvilke muligheder turisme åbner for den enkelte og det samfund det opererer i.

På gensyn Sumba.

___

Læs mere om Sumba, Inges hotelskole og Maringi.