Det ultimative natureventyr i Costa Rica
Har du og din familie blot en lille smule eventyrblod i årene, og er I vilde med natur og dyreliv? Så læs med her - om et unikt og kompromisløst rejseforslag, der kombinerer et af verdens mest spektakulære og artsrige regnskovsområder i det sydvestlige Costa Rica med vilde, uberørte strande og et marineliv i verdensklasse.
Noget af det I kan se frem til
- Rafting, vandfald og safaristemning i Savegre-dalen
- Snorkling i forhaven og jungle i baghaven ved uberørte Playa Ballena
- Utæmmet regnskov og et vildt dyreliv i Corcovado National Park
- Uberørt natur med bl.a. delfiner og skildpadder Golfo Dulce-bugten
- Atmosfærefulde ecolodges og -resorts beliggende i noget af klodens smukkeste natur
For alle natur- og strandelskere med lidt eventyrblod i årene
Turen byder på noget af det smukkeste natur, I kan forestille jer. Og alle med interesse for natur og dyreliv, og bare en smule eventyrblod i årene, kan være med. I skal blot forberede jer på at opleve en overflod af vilde dyr - fra brøleaber og krokodiller til delfiner og skildpadder. Og så selvfølgelig også på at bo på en række vidunderlige eco-lodges, der alle har beskyttelse af naturen og lokalsamfundet som varemærke.
Savegre-dalen - et mekka for naturelskere og aktive familier
Rejsen starter rigtigt i den jungle-klædte Savegre-dal 3 timer stik syd for San José. Her indkvarteres I i bedste safaristil på Rafiki Safari Lodge og I kan godt forberede jer på lidt af et mekka for aktive naturelskere.
Et af højdepunkterne er rafting gennem junglen ad den klare Savegre-flod. Der er vandfaldet, som I stopper ved. Og det er den vilde natur I konstant omgives af. Og så foregår det i børnehøjde, så alle kan være med.
Når adrenalinen er fordampet kan I fortsætte med ture på hesteryg, gåture ad junglestier eller hoppe en tur i den naturlige pool på Rafiki Safari Camp.
Playa Ballena - et stykke uberørt stillehavskyst
Rejsen bringer jer en smule sydligere mod den nærmest øde strand, Playa Ballena, ved Costa Ricas Stillehavskyst. Her halvvejs til Osa-halvøen venter skønne Villas Azul og jeres helt egen komfortable villa med havudsigt.
Villaerne har fuldt udstyret køkken, så I kan vælge selv at lave mad eller køre de ca. 10 minutter til Ojochal. Her er hyggelige caféer og lækre gourmet-restauranter.
Og så må I ikke snyde jer selv for at drage på opdagelse i området. I er omgivet af den spektakulære natur og det imponerende marineliv med pukkelhvaler, delfiner og havskildpadder. Sejl ud til Caño island med snorkeludstyr i tasken og tag på udflugter til vandfald med svømmeture i naturlige pools.
Osa-halvøen - enhver naturelskers vildeste drøm
Jeg var i Manuel Antonio Nationalparken, der er populær og smuk, men også lidt velbesøgt. Og jeg tænkte efterfølgende, at vi skal sørge for at tilbyde jer noget mere end det. Så vi sender jer til Corcovados utæmmede nationalpark på Osa-halvøen. Her bliver vejene til stier, og der er kun adgang i 4-hjulstrækker. Det er mere afsides, og det er mere udfordrende. Det er det Costa Rica, vi gerne vil servere for jer.
Karin, We Travels ekspert på Costa Rica.
Costa Rica er rig på vild natur, men intet sted er vildere eller mere spektakulært end Osa-halvøen og Corcovado Nationalparken.
Beliggenheden ud til den sydligste del af Costa Ricas Stillehavskyst gør tilmed halvøen langt mindre besøgt end de mere kendte parker længere mod nord. Så det er ikke blot en bedre oplevelse - I skal også dele den med meget færre.
I skal bo 3 nætter på naturforkæmperens eco-lodge på kanten af til Corcovado Nationalparken, og dermed første parket til et af de meste biodiverse steder på kloden. Her møder regnskoven stranden og det er en vild kontrast, når I i pricippet kan se pukkelhvaler og brølaber på samme tid.
Golfo Dulce-bugten - delfiner, skildpadder og uberørt natur ad libitum
Næste stop er Playa Nicuesa Rainforest Lodge på den modsatte side af Golfo Dulce-bugten, der er havet mellem Osa-havøen og “fastlandet”.
Forbered jer på uberørt natur ad libitum både til lands og til vands på et helt unikt sted, hvor mødet med delfiner og kæmpeskildpadder er hverdagskost.
Har I mere tid? Forlæng med øde øer, smukke strande og et vildt marine-liv i det nordlige Panama
Overvej, om I skal forlænge rejsen med et ophold på Cala Mia på den næsten øde ø Boca Brava i det nordlige Panama. Det er et helt unikt sted, hvor strandferie og eventyr mødes: smukke og uberørte strande med klart vand og snorkling, dybhavsfiskeri, hvalsafari (i sæson), ø-hop, trekking og alt muligt andet.
Kort program
Dag 1: Afrejse
I rejser typisk tidlig morgen dansk tid og lander i Costa Ricas hovedstad San José samme aften lokal tid. 1 nat på hotel tæt på lufthavnen.
Dag 2: Fra San José til Savegre-dalen ved Stillehavskysten
I får bilen afleveret på hotellet og kører fra San José sydover mod Savegredalen, som ligger stik syd, tæt på Stillehavskysten. Turen tager ca. 3-4 timer. Check-in på Rafiki Safari Lodge.
Dag 3 - 4: Jungle og safaristemning i Savegre-dalen
I er kommet til et sand paradis for naturelskere og aktive familier. Vælg selv om I vil bruge dagene på at rafte ad de brusende floder, om I vil hike til smukke vandfald eller måske tage en tur op i bjergene for at spise frokost hos en lokal familie.
Dag 5: Videre til eventyr ved stillehavskysten
Farvel til jungle og videre sydpå langs kysten. Køreturen tager kun ca. 1,5 time, men kontrasten er stor til et ægte strandeventyr.
Dag 6 - 7: Strand og koralrev i Ballena National Park
Nyd Stillehavet og dets koralrev i Ballena Marine National Park, hvor I bør besøge Uvita Point og Ballena Rock. Spring i havet og udforsk livet under vand. I møder stimer af fisk, skildpadder, og fisk i mange farver.
Dag 8: Mod Osa-halvøen og verdens mest biodiverse regnskov
I kører selv til Puerto Jimenez, den største by på Osa-halvøen i det sydvestlige Costa Rica. Her afleverer i jeres lejebil og så begynder eventyret for alvor. I skal nemlig mod Luna Lodge, som ligger på den sydlige del af Osa-halvøen - der, hvor vejen ender og hvor Corcovado National Park begynder.
Den næste lille uges tid er et regulært natureventyr i nogle af verdens smukkeste og mest biodiverse regnskovsområder. Først på Osa-halvøen og Corcovado-nationalparken og derpå i Golfo Dulce på den anden side af den bugt, der skiller Osa-halvøen fra "fastlandet".
Dag 9 - 10: Vilde dyr og morgenyoga på første parket til Corcovado National Park
Corcovado Nationalpark er kronjuvelen i Costa Ricas velbevarede natur. Her findes det største område af primær skov langs Stillehavets amerikanske kyster. Her er forskelligheden i natur og dyreliv større end de fleste andre steder på kloden.
Tag på guidede vandreture, hvor det er muligt at se alt fra farverige papegøjer til sjove næsebjørne. Regnskoven går tilmed helt ned til stranden, hvor hvaler, delfiner og skildpadder huserer.
Dag 11: På tværs af Golfo Dulce-bugten til nye oplevelser
Retur til Puerto Jimenez med bil, hvorfra I sejler til Playa Nicuesa Rainforest Lodge - tværs over Golfo Dulce-bugten. På sejlturen, der tager ca. 30 min, er det ikke unormalt at kunne se delfiner.
Dag 12 - 13: Slap af i en hængekøje eller tag på snorkeltur i bugten
Playa Nicuesa Rainforest Lodge kan være lige præcis så meget strandferie eller så meget natureventyr, som I ønsker. Foran jer har I den smukke Golfo Dulce-bugt, hvor delfinerne springer, og baghaven er Piedras Blancas National Park, med noget af Costa Ricas mest uberørte og jomfruelige regnskov.
Dag 14: Hjemrejse
Sejltur til Golfito og en kort køretur bringer jer til den lille lufthavn Aeropuerto de Golfito, hvorfra I flyver via San José hjem mod Danmark. I de fleste tilfælde kan I komme videre samme dag og lander dermed i Danmark på dag 15, alternativ kan I tage en nat i San Jose, så rejsen ikke bliver så lang, i det tilfælde er hjemkomst på dag 16.
Dag 15: Hjemkomst
Vejledende priser
- Voksne: kr. 35 - 37.000
- Børn: kr. 19 - 21.000
Obs! Priserne er pr. person i delt dobbeltværelse/familieværelse. Den nøjagtige pris afhænger af prisen på flybilletterne, når I bestiller. Vi gør det naturligvis altid billigst muligt. Der kan forekomme tillæg henover ferieperioder og højtider (typisk jul/nytår og påske).
Prisen inkluderer
- Fly, København - San Jose t/r.
- 1 nt på hotel tæt på lufthavnen i San Jose, inkl. morgenmad
- Billeje. Compact car 4x4. I får bilen på dag 2 og afleverer den på dag 8 i Puerto Jimenez
- 3 nt i Savegre-dalen på Rafiki Safari Lodge i Safari telt inkl. morgenmad
- 3 nt La Cusinga lodge, inkl morgenmad.
- Transport fra Puerto Jimenez til Luna Lodge med bil
- 3 nt på Luna Lodge i Bungalow, inkl. alle måltider
- Transport fra Luna Lodge til Playa Nicuesa Rainforest Lodge med bil og båd
- 3 nt i Golfo Dulce på Playa Nicuesa Rainforest Lodge I Cabin Suite , inkl. alle måltider
- Transport fra Playa Nicuesa Rainforest Lodge til Golfito Lufthavn
Sæson
Rejsen er mulig det meste af året, men bedst fra december til april, hvor det regner mindst i det sydvestlige Costa Rica.
Men selv i det meste af regntiden er det fint, hvis man kan leve med et klassisk tropisk regnvejr hen på eftermiddagen. I oktober og november regner det mest og Corcovado Nationalparken lukket, så her fraråder vi rejse i denne del af Costa Rica. Juli til september er til gengæld godt, for her svømmer pukkelhvalerne forbi.