Gå til hovedindhold
Galapagos Safari Camp, Santa Cruz, Ecuador

Galapagos Safari Camp, Santa Cruz

Bo i lækre safaritelte l Galapagos' frodige højland

Galapagos Safari Camp er et lækkert, naturskønt, afsides og børnevenligt paradis, der giver mere end det tager. Her falder man i søvn med udsigt til mælkevejen og vågner op til lyden af fuglefløjt. I vores optik, den perfekte måde at opleve Santa Cruz på.

Campen liger langt fra den normale turistrute på ellers så populære Santa Cruz ø. Langt oppe i det grønne højland, hvor de vilde dyr stadig er netop det. Her kommer naturen først og luksus er noget man har en holdning til – på den virkeligt fede måde.

Når man træder ind på det store område midt imellem træer, buske og dyreliv på Galapagos Safari Campen, er det en helt anden side af Santa Cruz, der venter jer. Frem for souvenir-shops og klumper af turister venter der smuk natur og absolut stilhed. Hvis man altså ser bort fra de vilde kæmpeskildpadders gumlen udenfor vinduet.

Med 9 overdådige safaritelte på stolper mellem trætoppene og en familiesuite, der huser 6, er stedet småt og intimt. For ejerne, Stephanie og Michael, er det ikke blot en camp, men en livsstil og en drøm, de udlever sammen med deres 2 børn.

Familievenligt

Man kommer for alvor ned i tempo på Galapagos Safari Camp, og der er plads til hele familien. Som forældre ved Stephanie og Michael alt om, hvor vigtige familieferier, og den tid man bruger sammen, er. Derfor er deres eget tre-værelses-hjem i campen altid tilgængeligt for booking som familiesuite. I teltene kan der også placeres en ekstra seng samt tremmeseng.

Ved hovedbygningen er der en smuk lille inifnity-pool, trampoliner og cykler i alle størrelser. Man kan også komme ud på en af de gårde, der forsyner køkkenet, og hjælpe med at malke en ko.

Stephanie og Michael gør en dyd ud af fleksibilitet og personlig service. Sammen med deres egne børn, har de selv ’prøvekørt’ alle aktiviteterne i området.

Farm-to-table

Maden på stedet er frisk og lækker og bygger på farm-to-table princippet. Dog ikke i den traditionelle forstand, idet lokalt ikke altid er ensbetydende med bæredygtigt. Storstilet landbrug sætter nemlig ikke kønne aftryk på øernes skrøbelige økosystem. Derfor vælges menuerne nænsomt efter, hvilke råvarer der er tilgængelige og uden at skabe unødvendigt stor efterspørgsel på det givne produkt. 

Ansvarlighed

Som ejerne selv siger, så er det ikke dem, der ejer det 50 hektar store naturområde, men området der ejer dem. 

Intelligent design

Det indendørs og det udendørs smelter sammen i deres smukke teltstrukturer, som er bygget på pæle oppe mellem træerne. Det er rustik luksus med naturligt eksklusivt design og intelligente løsninger.

Teltene er placeret sådan, at den naturlige brise afkøler dem, hvilket samtidig inviterer skovens friske dufte indenfor. Der gøres minimal brug af engangsplastic, og man får som gæst udleveret genopfyldelige drikkedunke.

Det varme vand i hanen er opvarmet af solen, og regnvand opsamles i eget vandreservoir og omdannes til drikkevand. En lille finurlig detalje er, at dette reservoir har vist sig at være særligt dyrevenligt med frekvente besøg af fregatfuglen, der gerne kommer her for at vaske salt ud af sine fjer. Naturen er bare i alt her. 

Også for lokalsamfundet

Det er ikke blot naturen, der bliver taget hånd om her, men også lokalsamfundet. Størstedelen af de ansatte er naboer til Galapagos Safari Camp. De kommer fra Santa Rosa -amfundet, som også leverer friske råvarer til campen.

Der arbejdes også tæt sammen med lokale skoler, og rejser man med børn, kan der hurtigt arrangeres en fodboldkamp eller andet sjovt med de lokale børn.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.