Gå til hovedindhold
Plataran Komodo Cruise

Privat mini-cruise til Komodo-varaner og snorkling i verdensklasse

Tag på eventyr i jeres egen båd med lokal besætning og oplev et dyreliv uden lige i Komodo National Park. Komodo-varaner, djævlerokker, smukke strande og middag på dækket under åben himmel, er blot nogle af de oplevelser, der venter.

Det glasklare vand og et rigt og intakt koralrev er dog efter vores mening ubetinget områdets største attraktion. 

Fra simple både til lækre skonnerter

Bådene kommer i forskellig størrelse og standard - fra de helt primitive til max 4 personer, hvor man sover på madrasser på dækket, til smukke, store Phinisi'er, som de lokale skonnerter hedder, med plads til 10-20 personer. 

De fleste prioriterer en mellemting, hvor man har 2-4 kahytter, uden at det dog behøver være ekstravagant. Det er perfekt til familier eller rejser med flere generationer, hvor man er flere om at dele udgiften til båden. 

Lars oplevede det på en generationsrejse med sin familie for et par år siden, og de havde en af de bedste fælles rejseoplevelser. 

Sejl en dag eller en hel uge

De fleste gæster i området bor på et hotel i Labuan Bajo på Flores. Det er her, man flyver til, og herfra man sejler. Men på en dagstur når man kun lige selve Komodo og/eller Rinca (den anden ø, hvor varanerne lever) og så måske lidt snorkling undervejs. Den store oplevelse får man på et flerdags-cruise, hvor der er tid til at komme lidt længere væk. 

3 dage og 2 nætter giver mulighed for at komme godt rundt og både opleve suveræn snorkling, smukke strande, Komodo-varaner og muligheden for at se de enorme djævlerokker ved Manta-point.

Har I længere tid til rådighed, kan man sagtens bruge længere tid på havet. Jo længere tid desto længere væk fra fra alfarvej. 

Mulig hele året - bedst fra april - november

Højsæsonen for rejser til Komodo er ubetinget i juli og august, hvor store dele af verden holder sommerferie. Og det er også en ganske fint tidspunkt med rimelig stabilt vejr. 

Regntiden går fra januar til marts. Her kan man stadig sejle, men forvent både regn og mere vind. De fleste både rykker til Raja Ampat længere mod øst i denne periode. 

April til juni er et rigtig godt tidspunkt. Øerne er grønne lige efter regntiden, og der er færre besøgende. Allerbedst er perioden dog fra september til november. Det er sæson for djævlerokker, så selvom man kan opleve dem året rundt, er der langt flere i efteråret. Det er også her chancen for at se hvalhajer - og måske endda kaskelotter, der begge migrerer gennem nationalparken i denne periode.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.