På skonnerteventyr med djævlerokker og komodovaraner

Vi fejrede guldbryllup på Bali på en rejse for tre generationer. Men det var de fire dage ombord på en smuk træskonnert i øriget ud for Flores, der i dag står som rejsens absolutte højdepunkt.

I We Travel søger vi efter eventyr Travel. Og vi leder efter små oplevelser, som både får hjertet til at banke og frembringer glæde hos dem, der skaber oplevelserne for os. Derfor var We Travels medejer, Lars, ekstra begejstret for dagene i selskab med lokale indonesere, der viste vej til en uimodståelig natur - over og under havet.

Her følger et lille indblik i en charmerende sejltur lige syd for Ækvator, hvor flyvefiskene springer og kompetente guider sørger for at balancere behovet for at servicere gæsterne og samtidig værne om noget af det dyrebareste, Indonesien har. 

Komodo Island - og meget mere end det.

Allerede da vi kommer til havnen i Labuan Bajo på øen Flores og ser den 27 meter lange smukke skonnert lægge for svaj, starter eventyret. Phinisi Felicia, som skibet hedder, er vores hjem de næste dage. Med et fantastisk crew ombord, der behandler båd og gæster på fineste vis, oplever vi at blive en del af Phinisi-familiens hverdag - og hvilken en.

Hovedattraktionen på en sejltur rundt i øhavet er egentlig Komodo-øen, som også var en helt fantastisk oplevelse. Dels fordi drageøglen bærer et fortids- DNA som en dinosaur i sin fremtoning, dels fordi det ikke var et turistcirkus. Her, på afstand af kæmpeøglerne, sørgede kompetente guider for at holde os på afstand af dyrene. Og respektfuld opførsel er helt afgørende for, at mødet med komodovaraner og en skrøbelig natur fungerer optimalt. Derfor var besøget i Komodo Nationalpark en stor oplevelse. 

Men det reelle højdepunkt var livet på skonnerten, naturen og det helt unikke undervandsliv.

Vi holdt hver morgen briefing med kaptajnen og aftalte dagens slagplan. Vi fik forklaret vejr, vind og muligheder, og når vi havde formuleret vores ønsker, lettede ankeret. Vi spiste de fisk, vi fangede, lagde til på små øer, spiste stegte ris med chili og slappede af i nettet spændt ud over kaptajnens domæne. Solnedgang var med den lokale øl Bir Bintang og flyvefisk og delfiner i horisonten.

Det var tydeligt undervejs til og fra Komodo, at turismen godt nok har fat i denne del af det enorme ørige, som Indonesien er. Men det føles aldrig, som om en turistkaravane har taget opstilling i nærheden. Tvært i mod er der flere billeder på nethinden (og i mit mobilkamera), som vidner om, at vi var der alene midt i tropestemningen ombord på et smukt formet træskib. Lidt Troels Kløvedal kan man godt føle sig som, når der letter en stime flyvefisk på en baggrund af en nedgående sol bare 1.000 km syd for Ækvator.

Under overrfladen gemmer sig et verdensklasse koralrev.

Jeg har dykket og snorklet i hele verden. De seneste mange år, er det ingen hemmelighed at jeg har været svært skuffet mange steder. Det går sørgeligt nok den forkerte vej. Men marinlivet og ikke mindst farverne på korallerne i havet ud for Flores er noget af det bedst bevarede og intakte, jeg har set de seneste mange år.

Der er en dedikeret dykkerinstruktør, som kender hver en fisk. Og kombinationen med at have adgang til en lille båd ombord på det store træskib, der kan sættes i vandet på 2 minutter, er fabelagtig. Du bestemmer tempo og omfang. Det gode med mindre børn og ældre er, at det ikke er nødvendigt at dykke med flasker. Koralrevet er mange steder smukkest på 2-5 meters dybde, og gør sig derfor fremragende med snorkel.

Kulminationen var selvfølgelig, at vi et par timer på sidstedagen ved Manta Point snorklede med ca. 30 gigantiske djævlerokker, som lå i overfladen og - uanfægtet af os - nød en stor plankton frokost. En oplevelse som står ekstremt klart for min søn og mig.

Du mærker Indonesiens styrke

Da vi lagde til kaj i Labuan Bajo og turen var ovre, stod man tilbage med en følelse af, at vi havde fået et lille indblik i hvad dette gigantiske indonesiske ø-rige med sine mere end 17.000 øer har at byde på. Plus et hjertevarmt og meget dygtigt Phinisi crew havde lukket os ind i det indonesiske univers på en uprætentiøs og meget behagelig måde. Vi havde kradset lidt i den indonesiske overflade på den gode måde. Næste gang bliver turen længere.