MAISON DALABUA, LUANG PRABANG
Når hotellet rimer på Monet
Vandliljer og lotusblomster i spejlbilledet og svalegange med udsigt til en velplejet tropisk have. Det er lige før, man glemmer værelserne på Maison Dalabua.
Og det er, fordi værelserne på mange måder er integrerede i hele oplevelsen. Der er plads til at slænge sig, plads til at fordybe sig, plads til at omfavne en lille smule henslængt luksus i hjertet af Luang Prabang.
Maison Dalabua er et hotel, der matcher sine omgivelser på overbevisende facon: Du er i Luang Prabang for at sætte turisttempoet ned, for at forkæle dig selv og for at komme i øjenhøjde med de lokale.
Maison Dalabua er et hotel, der matcher sine omgivelser på overbevisende facon: Du er i Luang Prabang for at sætte turisttempoet ned, for at forkæle dig selv og for at komme i øjenhøjde med de lokale.
Det lokale smil vinder
Der er roligt på stisystemerne rundt på hotellet. Der er en blidhed over stemningen. Og en væsentlig grund er de ansatte, som forsøger at være “til tjeneste”, som de er blevet oplært på den lokale hotelskole, men oftest er det, når de bringes lidt ud af fatning og bliver sig selv, at det uimodståelige laotiske smil dukker op. Og det er en vinder. Fordi de lokale ansatte er oprigtigt interesserede i at gøre dit ophold til en mindeværdig oplevelse. Det mærker du på Maison Dalabua.
Træd ind i et maleri
Der er 40 værelser i lidt forskellige størrelser på Maison Dalabua, og de største rummer fint en familie. Men hotellet er måske især for dem, der godt vil krydre deres ophold med romantik. For det er lidt, som at træde ind i et impressionistisk maleri. Det er besøg i Monets åkandeunivers, men det er ikke sukkersødt, bare charmerende laotisk. Overalt dukker der oplagte “selfie spots” frem, og det kan lyde lidt kitsch, men det fungerer, fordi arkitektur, natur og stemning er vævet sammen til et udtryksfuldt hele. Det gør - med andre ord - ikke noget, hvis man som besøgende sætter pris på arkitektur og indretning.
Overalt dukker der oplagte “selfie spots” frem, og det kan lyde lidt kitsch, men det fungerer, fordi arkitektur, natur og stemning er vævet sammen til et udtryksfuldt hele.
Restauranten blandt byens bedste
Morgenmaden er skøn, men man glemmer næsten smagen, fordi den indtages med udsigt til den tropiske have og de mange skønne motiver fra de små damme med de stilfulde blomster. Så er der mere kulinarisk fordybelse i husrestauranten, Manda de Laos, der serverer lokal mad, som du bliver afhængig af. Særligt den for regionen så kendte suppe, Khao Soi, er vanedannende. I den lokale version er suppen pikant krydderi på dine daglige udfoldelser i en by, der som få kan inspirere ånden, sjælen og maven på en gang.
