Gå til hovedindhold
Muntri Mews from above

Muntri Mews, Penang

Charmerende byhotel der værner om lokalkulturen

Muntri Mews er en del af en mindre hotelkæde, der forvandler gamle og faldefærdige bygninger til moderne gæstehuse med respekt for historien.

De restaurerede hoteller fortæller historier om Penangs fortid, mens den nutidige kultur bliver indgraveret i indretningen og tilbuddene til gæsterne. Det er prisværdigt, og det er afgørende for Penangs omdømme.

Hos We Travel er vi ikke i tvivl: Muntri News, og dets søsterhoteller i øvrigt, er behagelige, charmerende og rummelige overnatningssteder, der gør en forskel for lokalmiljøet. 

Muntri Mews outside corridor

En fryd for øjet

Der er mange gode steder at bo i Penangs gamle bydel, Georgetown. Men der er alligevel få gader som Jalan Muntri, hvor rækkehusene har fået nyt liv i pastelfarver, caféer med overdådige kager er rykket ind og lokale designere har fundet en legeplads.

Så snart du går ud på gaden fra hotellet, er du omgivet af eye candy: Fra det svulmende kinesiske tempel med det pompøse indgangsparti til den lille ovale postkasse i rød, der står som et designlevn fra en tid, hvor postvæsenet var en magtfaktor. 



Dejligt store værelser

Indenfor overrasker værelserne. Det aflange rum er nemlig vanvittigt godt indrettet, så der både er kæmpeseng, skabsplads, loungeområde med minibar og toilet, og så er der stadig luft mellem møblerne.

Sengen er skabt ud af to dobbelt madrasser, så en lille familie kan fint finde sengeplads på standardværelserne. Og det er usædvanligt, ja næsten uhørt. Indretningen er klaret med hjælp fra en indretningsarkitekt, så det kunstneriske og farvestrålende fra Penangs fortid bliver parret smukt med minimalistiske og moderne linjer.

Muntri Mews room

Et roligt sted midt i byen


Jalan Muntri er en ensrettet gade, der er omgivet af nogle af Georgetowns mere festlige gader, hvor især rygsæksfolket opholder sig. Alligevel er Muntri Mews et roligt sted det meste af tiden.

Om morgenen kan man høre fuglefløjt på svalegangen, og selv ved udendørsserveringen i hotellets café er der forbavsende roligt. Når køkkenet så oven i købet er solidt og prisvenligt, ender man nemt med at tilbringe tid i caféen ud mod gaden.



Et fremragende valg

Muntri Mews er ikke strømlinet. Der er ikke room service, ej heller nogen pool. Hotellet rummer kun et par håndfulde værelser i hovedbygningen; resten bor i nogle af de istandsatte byhuse på den modsatte side af gaden.

Muntri Mews samler med andre ord ikke på hotelstjerner. Men hvis man samler på rare omgivelser og gode minder til fornuftige penge, så er hotellet midt på Jalan Muntri et fremragende valg.



Muntri Mews courtyard 2

Rejsen dertil

Penang er nem at komme til; over land fra Thailand og med fly fra hele Sydøstasien. Og Muntri Mews er blot 45 minutters kørsel fra Penangs lufthavn.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.