Gå til hovedindhold
Ceylon Tea Trails, Hatton

Ceylon Tea Trails, Hatton

Et anti-hotel i særklasse i Sri Lankas te-højland

Oplev et helt unikt lodge, ejet af en helt unik familie, på en vanvtittig smuk adresse. Det er Sri Lankas te-højland uden at gå på kompromis med kvaliteten.

En historie, der begynder med te

Ceylon Tea Trails er ejet af den sympatiske Fernando-familie, der står bag et af Sri Lankas bedst kendte te-mærker Dilmah. Merrild J. Fernando, grundlæggeren af Dilmah, insisterede tilbage i 1980’erne på at gøre te-produktion til et spørgsmål om kvalitet, etik og social ansvarlighed. Han nægtede helt simpelt at følge tendensen, der gik mod masseproduktion og lave priser med dårlige arbejdsforhold til følge. Etikken var vigtigere, for som Merrild har udtalt: “Hvad er forretning og profit værd, hvis det ikke tjener mennesker”. Sidenhen blev Dilmah Tea en verdensomspændende success og Merrild hyldet som en forgangsmand inden for ansvarlig ledelse.

I dag er Merrild 85 år og stadig aktiv. Den primære drift har han dog overladt til sønnerne. Men den sympatiske og filantropiske tilgang er stadig en hjørnesten i familiefirmaets værdisæt. Og det er med til at gøre Ceylon Tea Trails til noget ganske særligt - et anti-hotel, hvor du bliver meget mere end bare forkælet.

Som at være gæst i et privat hjem

I kan vælge at være helt private eller deltage i fællesskabet og fx spise sammen med andre gæster ved det store langbord. Det er så herligt anti-hotel-agtigt - for selvom kvaliteten i alt fra maden til betjenningen er ultra høj, så er det oplevelsen af at være en særlig gæst og ikke bare en kunde, der får Ceylon Tea Trails til at skille sig ud fra klassiske luksushoteller. Det er de ansattes nærvær og indlevelse - egenskaber som kun kommer af, at de selv bliver behandlet særligt af ejerne.

Op til 15 km mellem værelserne

Ceylon Tea Trails ligger i en stor, aktiv te-plantage ved Hatton i det smukke højland. De blot 25 værelser og suiter fordeler sig i 5 forskellige bungalows, der ligger vidt forskellige steder i plantagen. Faktisk er der 15 km mellem de to, der ligger længst fra hinanden. Har I mere end et par dage til rådighed, så er det værd at overveje at fordele opholdet mellem 2-3 forskellige bungalows. For hver bungalow har sin helt egen stil og atmosfære, men initimiteten og det private hjems afslappede stemning til fælles. De har alle eget personale, spisestue, terrasse og pool.

Mærk historiens vingesus

De 5 bungalows blev bygget mellem 1880 og 1920 som residenser for britiske te-plantage-ejere. Og selvom kolonitiden sluttede i 1948, så forblev de på britiske hænder frem til 1980, hvor den sri lankanske regering besluttede at nationalisere te-produktionen.

Siden da har Ceylon Tea Trails opnået nærmest kultstatus på den globale rejsescene. Og det skyldes, at de før mange andre forstod, at luksus ikke handler om antallet af stjerner og faciliteter, men om oplevelser, stemning, mennsker og følelser.

Det var her Merrild J. Fernando overtog området og grundlagde Dilmah. Ideen om at bruge de smukke, gamle bungalows som logi for turister blev forstret af Merrilds ene søn omkring år 2000 under en våbenhvile i borgerkrigen. Og i 2005 stod de første bungalows klar til at modtage gæster. Siden da har Ceylon Tea Trails opnået nærmest kultstatus på den globale rejsescene. Og det skyldes, at de før mange andre forstod, at luksus ikke handler om antallet af stjerner og faciliteter, men om oplevelser, stemning, mennsker og følelser. Om at viderføre værdigrundlaget fra Dilmah Tea til lodgen.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.