Gå til hovedindhold
Mekong Villas Pool and River

MEKONG VILLAS, CHIANG KHAN

Det skønne tilflugtssted ved den dovne flod

Mekong Villas er det mest utænkelige refugium i denne del af Thailand. For midt mellem bittesmå landsbyer, flodens dovne løb på grænsen mellem Thailand og Laos, og midt mellem Pak Chom og Chiang Khan ligger en samling teaktræshuse med høj komfort. Her er postkortidyl uden unaturlige virkemidler. Faktisk er det netop den enormt frodige natur, der indrammer svømmepøl og fællesarealer, som er med til at bringe de få besøgende i ekstase over stedet.

Aftal måltiderne

Mekong Villas er ikke et almindeligt hotel. Det er en samling klassiske træhytte på pæle, placeret så de danner et sammensat bosted midt mellem bregner, mangotræer, bambus og teak. Der er ingen restaurant i traditionel forstand. Her aftaler I måltiderne med huskokken, som derefter tager på markedet for at handle ind. Der er ingen fitnessklub, men du kan løbe langs vejen til nærmeste landsby, og du vil have løbet din mest lokale tur på to ben i mands minde.

Lokalt til fingerspidserne

De ansatte på Mekong Villas kommer fra lokalområdet, og det kan mærkes. Deres engelskkundskaber er begrænsede, og deres hoteluddannelse er "learning by doing", ikke en hotelskole med stramme rammer. Men de er ivrige efter at gøre en forskel under dit ophold. Og det er charmerende. De gamle teakhuse er gået i arv, og haven har fået lov at blomstre sig frodig over generationer. Møblerne er lavet lokalt, og kun de oppustelige kajakker synes at være importeret.  Her sker forandringer i slow motion, og det føles rart.  

Mekong Villas er en lang rejse at nå frem til, men hvis man pakker bagagen med gode bøger og flere dages tålmodighed, så kan udbyttet være det mest behageligt afslappende, Thailand har at byde på. 

Unik beliggenhed

Nordøstthailand er et underudviklet område på turistradaren. Det er en landsdel med autentiske landsbymiljøer, hvor hoteller ikke er noget, der skal udfordre sanserne. Men sådan er det ikke på Mekong Villas. De smukke villaer er skabt efter thailandske håndværkstraditioner, som er ved at uddø. Haven er en oase af tropiske gevækster. Beliggenheden klos op ad Mekong-floden og nabolandet Laos er unik, og derfor er Mekong Villas heller ikke et decideret billigt hotel i Nordøstthailand. Og beliggenheden er så langt væk fra den moderne verden, uden at være helt væk fra samtiden, som man kan komme i dagens Thailand. 

Mekong Villas View Towards Laos

Tilbage til Thailand af engang

Der findes ikke mange hoteller med så pæne værelser, i så landlige omgivelser, mange steder i Thailand. Der er nemlig ingen klassiske attraktioner i nærheden. Her er landsbyer med markeder, og her er lokale templer, der glimter midt mellem rismarker og den dovne flod, Mekong. Det er stedet, der falder i et med de historiske rammer, som regionen byder på, og det sender gæsten direkte tilbage til Thailand, som det var en gang. Her, i og omkring Chiang Khan, er det gamle Thailand stadig i live.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.