Familievenligt eventyr i Vietnam
En eventyrlig rejse gennem Vietnam for jer med hang til eventyr, gadekøkkener og små, lokale hoteller. Perfekt til både par og familier, der vil opleve Vietnam - ikke bare ad den slagne vej, men også væk fra alfarvej som fx gudesmukke Phong Nha National Park.
Vi har udvalgt oplevelser i øjenhøjde med lokalbefolkningen frem for de klassiske seværdigheder, og mindre hoteller med lokalkolorit frem for strømlinede kædehoteller. Og så slutter i på skønne Peppercorn Beach Resort på den fredlige del af Phu Quoc.
-
Gadekøkkenture til fods og på cykel
- 3 dages cruise med træjunke til Bai Tu Long-bugten
- Bjergtagende natur, enorme huler og landsbyliv i Phong Nha National Park
- Historie, god mad og masser af atmosfære i Hue og Hoi An
- Fred og idyl på stranden på Phu Quocs mest charmerende hotel.
Program
Dag 1: Afrejse
Dag 2: Ankomst Hanoi
Dag 3: Gadekøkkentur i Hanois gamle kvarter
Dag 4-6: 3 dages cruise til Halong og Bai Tu Long med restaureret træjunke.
Dag 6: Nattog fra Hanoi til Dong Hoi
Dag 7: Ankomst Phong Nha National Park
Dag 8-9: Phong Nha Nationalpark på egen hånd
Dag 10: Videre til Hue, inkl. besøg i de underjordiske Vinh Moc-tuneller
Dag 11: Kejserbyen Hue og et skønt, lille homestay/guesthouse
Dag 12: Videre til Hoi An
Dag 13: Hoi An, tid på egen hånd.
Dag 14: Hoi An, gadekøkkener, landsbyliv på cykel
Dag 15: Fly til Phu Quoc
Dag 16-19: Afslapning på stranden på Peppercorn Beach Resort
Dag 20: Hjemrejse via Saigon.
Dag 21: Hjemkomst
Vejledende priser
Voksne
- April - oktober: 20.000 - 20.000 kr.
- November - marts: 22.000 - 24.000 kr.
Børn (2-15 år)
- Hele året: 16.000 - 18.000 kr.
Obs! Priserne er pr. person i delt dobbeltværelse. Der kan forekomme tillæg henover ferieperioder og højtider (typisk jul/nytår, kinesisk nytår og påske).
Prisen inkluderer:
- Flyrejse, København - Hanoi / Saigon - København.
- Ankomsttransfer i Hanoi
- 2 nt i Hanoi på lille hotel midt i den gamle bydel, inkl. morgenmad
- Gadekøkkentur i Hanoi
- 3 dage/2 nætter: Cruise til Bai Tu Long, inkl. transport, udflugter og måltider.
- Nattog fra Hanoi til Dong Hoi
- Transfer fra Dong Hoi til Phong Nha
- 3 nt i Phong Nha på Phong Nha Farmstay, inkl. morgenmad
- Transfer fra Phong Nha til Hue, inkl. besøg i Vinh Moc
- 2 nt i Hue på Homestay, inkl. morgenmad
- Transfer fra Hue til Hoi An
- 3 nt i Hoi An på Hoi An Chic, inkl. morgenmad
- Gadekøkkentur på cykel i Hoi An (i en lille gruppe på max 8 pers.)
- Transfer fra Hoi An til Danang og fly til Phu Quoc
- Transport fra Phu Quocs lufthavn til hotel t/r
- 5 nt på Phu Quoc på Peppercorn Beach Resort, inkl. morgenmad (garden room).
- Fly fra Phu Quoc til Saigon
Prisen inkluderer ikke:
- Udflugter og måltider ikke nævnt.
- Visum til Vietnam (man skal have visum for ophold over 15 dage).