"Jeg har rejst rundt i Colombia ad flere omgange - endda alene - og jeg har aldrig følt mig utryg"

Colombia har en barsk historie bag sig, hvilket har medført, at landet har fået et temmelig brutalt omdømme. Et ry, som heldigvis ikke har noget på sig den dag i dag, men som desværre har vist sig svært at slippe af med. Det er en skam, for Colombia er et farverigt, hjertevarmt, glædestrålende, kulturelt og musikalsk stortblomstrende land, som kryber langt ind under huden på de fleste. 

Tilbage på turistkortet

Colombia er et fantastisk rejseland -  så kort kan det faktisk siges. I dag er det heldigvis tilbage på turistkortet som et sikkert land at rejse i, og det gælder både, når man rejser alene, som par eller som familie med børn.

Landet byder på storslået natur - alt ligefra jungle til ørken og videre til bjerge og forskelligartet sandstrande. Der er pulserende storbyer - en er hypermoderne, andre er indhyllet i historiens vingesus - og små lokale landsbyer, som sjældent ser turister. Fælles for de større byer i Colombia er, at de i høj grad har noget at byde på, hvilket er lidt atypisk for storbyer i latinamerikanske lande.

Kulturen, kunsten og musikken lever i bedste velgående, og hvem får ikke lyst til at ryste hofterne til eksotiske salsarytmer? Befolkningen er prikken over i’et og har ry for at være de mest imødekommende og hjertevarme i hele Latinamerika.

Colombia har i høj grad gjort sig fortjent til en plads på turistkortet. 

Giv ikke Papaya

"No dar papaya!" er et colombiansk udtryk, som direkte oversat betyder "Giv ikke papaya".  Det lyder lidt spøjst, men handler kort og godt om, at man tager sine forholdsregler og ikke sætter sig selv i en unødigt risikabel eller sårbar situation. 

Det betyder, at man eksempelvis skal være forsigtig med at gå i det offentlige rum med tydelige værdigenstande, og at man skal holde sig fra at gå alene en sen aften. Der er områder, hvor man sagtens kan færdes sikkert på vej hjem fra restauranten, men det er generelt en god idé at tjekke med hotellet eller restauranten, og eventuelt få dem til at bestille en officiel taxa. 

Som med alle andre steder i verden, så gælder det selvfølgelig også i Colombia, at man skal færdes med en vis portion sund fornuft. Særligt, når man befinder sig i de større byer - igen, præcis som man ville gøre i resten af verden, herunder også i København. 

Fred i turistområderne, uro i udkantscolombia

Det ville desværre være usandt at sige, at alt i dag er fryd og gammen i Colombia - at narkokriminaliteten er helt forsvundet, og at alle oprørsgrupperne fra borgerkrigen har sluttet fred, for det er desværre ikke helt tilfældet.

Der er fortsat sporadisk uro i enkelte regioner, hvor mindre oprørsgrupper fortsat kæmper deres sag, og kokainproduktionen lever i bedste velgående. Heldigvis foregår dette langt fra de områder, hvor man som turist kommer - eksempelvis er grænseområderne mod Panama og Ecuador nogle af de steder, som fortsat er præget af narkokriminalitet, fordi det er hotspots for at fragte stofferne ud af landet.  

Når vi taler om, at nogle områder af Colombia stadig ikke er sikre, så er det alfa og omega at huske på, hvor stort landet reelt er. Det strækker sig over mere end 1,1 millioner kvadratkilometer, hvilket svarer til 26 gange Danmarks størrelse. Det betyder også, at man sagtens kan befinde sig et sted i landet uden overhovedet at mærke til den uro, som ulmer andre steder - det vil omtrent svare til at befinde sig i Danmark, mens der er uroligheder i det sydlige Italien. 

Colombias historie i meget korte træk

Spanierne kommer...

Helt kort var Colombia en spansk koloni i cirka 300 år fra 1500-1800, og det har sat et stort præg på landet - udover sproget, er den spanske kolonitidstil synlig i mange byer. I 1810 fik landet deres selvstændig, men først i starten af 1900-tallet blev Colombia arealmæssigt til det land, vi kender i dag.

Bevæbnet borgerkrig...

I 1960’erne startede borgerkrigen, som stod på i mere end 50 år, og som primært var en kompliceret konflikt mellem regeringen og oprørsgruppen FARC. Krigen handlede især om fattigdom, ulighed og retten til jord, og begge sider greb til våben, hvormed konflikten udviklede sig voldeligt og endte med at koste omkring 200.000 mennesker livet. I 2016 indgik de to parter en fredsaftale, som den dag i dag betyder, at der i store dele af landet er fred.

Ham der Pablo Escobar...

Verdens støreste narkobaron, Pablo Escobar, gjorde for alvor sit indtog omkring 1975, og det anslås, at hans kartel i deres storhedstid leverede 80% af alt den kokain, der blev smugle ind i USA. På det tidspunkt tjente han ca. 26 milliarder dollars om året, og han brugte en del af disse penge på, at bygge huse og anlægge fodboldbaner, hvilket gjorde ham populær i den fattigere del af befolkningen. Det er Escobars mange milliarder, som har finansieret, at Medellin i dag er en topmoderne storby med blandt andet metro og rulletrapper i comunaerne (de fattigste områder i bjergene omkring byen). Pablo Escobar døde i 1993, men narkokriminalitet er, som nævnt ovenfor, stadig en udfordring i Colombia, som det ligeså er tilfældet i mange andre latinamerikanske lande.