Væk fra turistsporet til postkortstrande, pauser af helstøbt idyl og glasklart vand

Der er stille mellem øerne i Koh Chang Marine Nationalpark. Det er ellers ikke, fordi det skorter på kønne grønne pletter med smilende sandstrande og glasklart badevand. Men de 52 øer på grænsen til Cambodja er ikke forbundet med et fly, og det gør en positiv forskel.

Nogle af øerne er bare en malerklat, andre er postkort og malerier, man drømmer om en kragesort vinterdag i Danmark. De fleste har det til fælles, at der er små bosættelser med lokale folk, som har ernæret sig som fiskere og har dyrket kokosnødder og tappet latex fra gummitræerne.

Det er et øhav af få mennesker, og altså også få skibe. Der er en del speedbåde, som forbinder de største og mest populære øer. Men der er næsten ingen langhalebåde, og fiskerbådene er også få. Men der er liv på øerne, og der er smukt som en feriedag badet i gyldent lys. Og så er stemingen præcis så afslappet, som den skal være, hvis man vil træde vande med tiden og ikke bekymre sig om spor.

Vi drog ud for at opspore nogle steder at bo, som kan rumme, hvad mange hoteller i Thailand ikke kan: En typisk dansk familie. Ja, der er altid plads til jer i to eller flere værelser. Men hvis vi nu skulle indlogere jer alle sammen i samme rum, eller hus eller bungalow. 

Hvad gør man så i øhavet øst for Bangkok? Svaret er på vej, men først lidt baggrundshistorie, så I ved, hvad I går ind til.

En øgruppe uden egne ambitioner

Lad det været slået fast med det samme: Koh Chang Marine Nationalpark er egentligt et backpackerterritorie, der er blevet opjusteret, som var det en aktie på børsen, der havde fået øget interesse.

Da vi første gang ankom hertil i 1991, var det en dagsrejse af de lange fra Bangkok, og man kunne vælge mellem bambusbungalows med og uden vifte. Bådene var egentligt fiskerbåde, som tog en krig at få fra fastlandet til de vestvendte stranden på Koh Chang. Koh Kood, Koh Mak og de andre øer i den marine nationalpark, var der ikke mange, der hviskede højt om.

Blandt verdens smukkeste strande

Men det er blevet ændret siden. For ti års tid siden udråbte den engelske avis The Guardian strandene på Koh Kood til at være blandt verdens ti smukkeste. Og nogle år forinden havde en kæk thailandsk premierminister udpeget Koh Chang til det nye Phuket. Det skete bare ikke rigtigt.

Og selv om Koh Kood på ingen måde er overset, og Koh Mak for længst er opdaget af hippier med mønter på lommen, så er øhavet herude altså forbavsende stille.

Hvad er det så, hvis det ikke er det nye Phuket?

Med undtagelse af Koh Chang, som er blevet langsomt men sikkert omdannet til en ø med kødboller, letpåklædte værtinder og 7-eleven på næsten hver en strand, så er øerne meget søvnige. Eller vi skulle måske hellere bare sige tilbagelænede og ikke så fulde af liv. For de er årvågne på Koh Kood og Koh Mak.

På Koh Kood, som faktisk er godt halv størrelse af Phuket og derfor ganske stor, siger beboerne nej til 7-eleven. På Koh Mak, som blot er 5 gange 10 kilometer stor, siger de lokale ja til en bæredygtig udvikling med hoteller, der tager ansvar og beder sine gæster om at gøre det samme.

Så i øhavet øst for Bangkok er stemningen ikke til at hakke og stikke i; den bliver ikke fuldstændig rundtosset af fuldmånen, som det fx er kutymen på øerne i Thailandbugten (Koh Samui, Koh Pia Ngan og Koh Tao).

Bevares, der er gæster på Koh Chang, der benytter fuldmånen til at feste lidt mere, end de plejer. Men der sker ikke en invasion af turister og ravehungrende mennesker, som det er tilfældet flere steder i Sydthailand. Øerne er mere tro mod reggae og mañana-mentaliteten end mange af Thailands øvrige øer.

Koh Chang er bedst i syd

Den tætteste ø på fastlandet, og den nemmeste at komme til, er Koh Chang. Her kan man faktisk være på tre timer fra Bangkok, hvis man flyver indenrigs til provinsbyen nær havet, Trat, og derfra kører ombord på bilfærgen mod Koh Chang.

Derfor er Koh Changs fineste strande også for længst blevet omdannet til ferielandsbyer, hvor hver anden bygning sælger noget, og resten tilbyder enten overnatning eller vekselautomater. Der er pakketurister fra store dele af Europa, og nogle kinesere har også fundet vej hertil.

Skal det ligne en lidt mere tilfældig byplanlægning? Og skal det være foruden de klichefyldte pigebarer, hvor en samling barer - hver på størrelse med et teenageværelse - danner rammen om mødet mellem thailandske piger til salg og købere fra hele verden? 

Så skal I søge mod syd. På øens sydligste strande er freden til at få øje på, men postkortstranden er til gengæld næsten usynlig. Det er med andre ord de kønneste strande, som har gennemgået den største udvikling.

Små hoteller med stor udsigt

Solnedgangen fejler intet her. Stemningen er vitterlig meget ferieorienteret og landsbyagtig. Folk kender hinanden og gæsterne på kryds og tværs. Vi hilser, og vi finder vores små favoritsteder at købe en god kop kaffe, en let frokost, nogle badedyr og billetter til den næste ø.

Vi boede to steder, som vi kan anbefale til familier og par, nå ja også til enlige. Men vi var først og fremmest ude for at finde nogle bungalows, der kunne rumme en familie på fire. Det kan Warapura Resort og Relaxation Resort. Det er mindre hoteller, og det er charmrende hoteller. Warapura er for jer, der gerne vil kunne gå til de nærmeste butikker, og som et eller andet sted sagtens kan savne de bekymringsløse dage som rygsæksrejsende.

Warapura er et pænt (og dyrt) sted for backpackere på budget, men det er et godt sted til pengene for en familie på fire. Det er for jer, der gerne vil bo med udsigt til havet, men stranden skal I finde andre steder på øen. Der er sten, også store sten, langs here stranden her, så det er ikke en klassisk badedestination.

Men det gør noget godt for stemningen, fordi folk socialiserer lidt mere i Warapuras restaurant. Hey, hængekøjer, mangosmoothies og en god bog, som man kan løsrive sig fra, når man vil dvæle ved den uhindrede havudsigt er også ret attraktivt, skulle vi hilse at sige.

Relaxation er gemt lidt mere af vejen. Helt i syd og med en fabelagtig udsigt over Bangbao Bugten. Det er for jer, der gerne vil have en base med rummelige og veludstyrede værelser og - som sagt - en udsigt, I kan labbe i jer i timevis.

Her er afslappet på en lidt voksen måde. Så der bliver somme tider lavet særlige arrangementer for børnene eller budt på særmenuer i restauranten. Det er nemt at komme til og fra, hvis man lejer en lille motorcykel, mens det kræver lidt mere arbejde fra jeres side, hvis I hver dag skal fange en deletaxa ude på hovedvejen.

Det er ikke svært, det er bare lidt besværligt. Belønningen er naturligvis, at I få et område af Koh Chang, som har noget sjæl og som faktisk også byder på nogle af øens bedste fiskerestauranter. For Bangbao er også en lang mole eller kajplads, hvor mange af bådene ud i havet lægger til. Derfor ankommer en del af den friskfangede fisk også hertil først, og de lokale restauranter vælger først blandt hummere, krabber, tigerrejer og kødfulde fisk.

Koh Kood er egentlig utrolig

Strandene på Koh Kood er som tidligere nævnt smukkere end de fleste. De er ofte korte, så hver enkelt strand har måske bare et par eller en håndfuld hoteller. Mange steder på øen blander mangrovens lidt mudrede sandbanker sig med de egentlige strande, og det giver nogle helt anderledes midlertidige øer, som opstår når tidevandet trækker sig. Men foreløbig er det alene på Koh Kood vestkyst, at hoteller og turister har slået sig ned.

Øen har blot en enkelt landsby med politikontor, et mindre hospital og en skole, og trods en begrænset lokalbefolkning, er øens identitet stærk. Koh Kood har været beboet af nogle få familier gennem mange år; flere af dem har cambodjansk blod i årene, og alle har de det tilfælles, at de er begyndt at sende deres bedste børn afsted på skole i Bangkok.

Turistindtægterne har givet mulighed for bedre uddannelse til de lokale bedsteborgereskaber, men det foregår altså uden for øens periferi. For på Koh Kood er ambitionsniveauet ret begrænset. Der er få regelmæssige taxaer på øen, så mange lejer en lille motorcykel eller, hvis man er en familie, en pick-up truck med chauffør for dagen.

Et rustikt strandhotel med store familieværelser

Vi blev glade for Peter Pan Resort, fordi det er et af de få, som har tænkt på de store børnefamilier, og har bygget en håndfuld bungalows med plads til 5-6 personer. Det er lidt rustikt i byggestilen, men haven er til gengæld overdådig og stranden ligger lige for enden af hotellets sti - i øvrigt sammen med hotellets restaurant. Her kan man nemt bruge en uge på at se den ene dag blive spist af den anden, som en god ferie gør.

Peter Pan er et solidt valg, fordi det er velkørt og velfungerende, og så er det prismæssigt attraktivt for især familier. Der var nogle større grupper thai turister på besøg, da vi boede her, og vi kunne konstatere, at de spiste og spiste og spiste i hotellets restaurant. Den er ikke så æstetisk charmerende, restauranten, nærmest sådan lidt kikset og gammeldags, men den laver god thai mad.

Intimt og med wauw-faktor

Og siden blev vi overraskede over Wendy The Pool, fordi det er en forbavsende designsmart hotel med en fortræffelig pool, der grænser helt op til værelserne. Det er et temmelig attraktivt lille hotel, som derfor også tager sig pænt betalt. Så hvis man som familie har lyst til at betale ekstra for nogle meget velindrettede rum, der har egen terrasse med nedgang til den store pool, så er det her, I skal bruge pengene.

For det lille hotel med blot 12 værelser tilbyder noget, som ingen andre tilbyder. Et supermoderne hotelværelse med plads til en familie på fire. Og stranden? Den kan I skam se fra værelserne. Endelig skal det nævnes, at hotellets lille café lavede mad og drikke, vi aldrig blev trætte af. Så morgenmadsbuffeten er faktisk noget man ser frem til her.

Ubeskrivelige Soneva Kiri - heldigvis

Endelig blev vi helt blæst bagover af Soneva Kiri, men det havde vi måske også ventet at blive. Vi samarbejder med Sonevas få, men markante hoteller i Thailand og på Maldiverne, og de er alle helt unikke, helt fantastiske og helt anderledes prissat end andre hoteller.

Soneva Kiri er ganske enkelt et af de mest sexede strandhoteller i Thailand, og på trods af at byggestilen er meget rustik og bungalows er skabt med omtanke for og genbrug af naturen, så er der mange elementer, som har wauweffekt. Udsigten fra fællespoolen ud over havet er ikonisk. Den lille chokoladebutik, hvor man må gå på rov kvit og frit, når som helst, ramte os på den søde tand. Landskabet er meget eksotisk, grønt og frodigt. Og Sonevas private strand, som man bliver sejlet til, er ren postkortidyl.

Jo, Soneva imponerede os. Men det, der måske gjorde ekstra stort indtryk på os, var, at Soneva trods de meget voksne priser på villaer med plads til både små og store familier, er en storartet oplevelse for børn.  

Skal I forkæle familien, og måske særligt jeres børn, med noget, der skriver sig ind i hjernebarken for altid, så er nogle dage på Soneva, måske som afslutning på et øhop, et valg, I ikke vil fortryde.

Koh Mak er som ingen anden ø

Der var vist bare fem familier på øen engang. De fem oprindelige familier var egentlig i tjeneste hos den thailandske konge, men i dag klarer de helt sig selv. De har nemlig adgang til nogle af øens bedste strande, og de har oven i købet noget særligt at have øen i: Et økonet.

Koh Mak er den vel nok mest selvbevidste ø i Thailand, fordi øens udvikling skal ske uden import af biler andet end til det mest nødvendige. Det er en ø, som har forsøgt at omfavne bæredygtighed som en slags princip for Koh Maks ve og vel. Der er ikke mange plastikflasker på øen, og de enkelte hoteller har typisk en tanke eller to om, hvordan de passer på miljøet og på Koh Mak.

Det populære initiativ Trash Hero, som indsamler skrald på Thailands øer ved frivillig hjælp, har ikke svært ved at rekruttere folk på Koh Mak. Øen er på sin vis det tætteste, vi kommer en hippietilstand, hvor alle er enige om, at kærlighed og omtanke for miljøet er vigtigere end alt andet - måske lige med undtagelse af reggae.
 

Badminton, thai-boksning og solskinsdage

Vi faldt for et resort, der tilbyder noget, som vi aldrig før har set i Thailand før: En badmintonhal. Men er det vigtigt? Tja, måske. Koh Mak har nemlig ikke meget at byde på ud over sine strande og så muligheden for at stikke ud på en mountainbike i overkommeligt terræn.

En tur rundt om øen er overstået på en eftermiddag, men Koh Mak er på eller anden vis ikke overstået med et par overnatninger. Her skal I give jer selv lov til at falde til. Og derfor kan en badmintonhal, et tilbud om at prøve og øve muay thai-boksning, et bordtennis, en sandkasse, et stort, udendørs skakspil og mange andre aktiviteter vise sig at være en god ledsager til brandvarme stranddage under kokospalmerne.

Det tilbyder Ao Kao White Sand Beach Resort, og det er faktisk lidt fedt i længden, når man skal bryde solskinsdagen med noget andet end strandens ro.

Et villakvarter af vild tropisk natur og strande

Ao Kao White Sand Beach Resort får ikke nogen præmie for sit lange navn. Men hotellet får et klap på skulderen for at have udviklet sig for gæsternes skyld gennem årene. I dag er her plads nok til både singler, par og familier, og der er skabt en atmosfære på stedets, så man finder det nemt at falde i snak med andre.

Alt i mens er børnene på opdagelse i hotellets omgivelser, som fungerer lidt som et villakvarter (om end med helt vildt tropiske haver og dufte). Imens kan de voksne sidde på de attraktive tagterrasser, som hører til alle villaerne.

Udsigten fra restauranten er det blå hav og de limegrønne naboøer, som også har sine små paradisstrande, man kan tage på dagsudflugt til. Personalet er enormt imødekommende og så får hotellet et stort hjerte for at have droppet plastik.

Hvad med fastlandet?

Der er ikke mange naturlige stop på vejen mellem Bangkok og øhavet. Det mest af tiden er køreturen gennem fladt terræn, som ikke for alvor er indtaget af byer med sjæl og charme. Men én by burde dog være på alles liste over et stopover i det autentiske hjørne.

Chantaburi ligger et par timers transport fra øerne, næsten midtvejs mellem Bangkok og øhavet, og byen har både været påvirket af franskmændene og vietnameserne, og samtidig er den bare ærkethai. Maden på ´gaden er fantastisk, restauranterne er superlokale og hotellerne ligeså.

Her er et marked for handel med ædelsten, og der er små forretningsdrivende butikker i centrum, som virker ganske ubekymret og tilfredse med det rolige provinsliv. Det er charmerende og det er et komplet anderledes miljø end turistsporet normalt sender en til i Thailand.

Chantaburi har oven i købet et opland af regnskov og vandflad, som er “indhegnet” som nationalparker men totalt overset af vestlige turister. Det er ellers ikke svært at besøge disse lommer af natur. I kan sågar bo i små hytter nær vandfald og tropiske dyrelyde.

Ultralokalt og topcharmerende

Man ser ikke Chantaburi på vejen til/fra Bangkok. Men fornemmer kun i glimt, hvad byen er kendt for. Langs hovedvejen er der nemlig utallige frugthandlere, der sælger bunkevis af frugt. Chantaburi har noget af Thailands mest velsmagende frugt, og derfor kommer thaierne fra nær og fjern for at shoppe frugt fra Meuang Chan, som Chantaburi hedder i folkemunde.

Tidligere var der blot en håndfuld hoteller i selve byen. I dag er der flere små resorter, hvor afstanden til byen blot er nogle få kilometer. Det er billige hoteller sammenlignet med øhavets. Det er lokale hoteller, som primært henvender sig til thai turister. Og hvis du kunne tænke dig at opleve noget så lokalt, at det er mere populært hos lokalbefolkningen end hos turisterne, så skal du gøre stop i Chantaburi. Vi hjælper gerne med det praktiske.