Journalist Silke Bock gæsteblogger fra Bali
Bali ser nu ud, som det ikke har gjort i 30 år
Forleden var jeg med min familie på stranden i Sanur. Synet, der mødte os, var smukt og sørgeligt på samme tid: Hvor stranden for et år siden var fyldt med ferierende mennesker fra hele verden, stod der nu hundredvis af balinesere med fiskestænger i hænderne, ude for at fange næste måltid og dagens sidste solstråle. Det var, som om balineserne havde generobret deres egen ø, men på en trist, trist baggrund.
Af Silke Bock, journalist og medstifter af Zetland, nu bosiddende i Ubud på Bali med mand og 3 børn
Jeg har boet på Bali de seneste to år med min mand og vores tre, små piger, og det Bali vi oplever nu, er et Bali, som det ikke har set ud i mere end 30 år. Normalt går man nærmest gåsegang i de Unesco-udvalgte risterrasser ved Tegellalang. Nu kan vi tage derud i weekenden og være de eneste – udover de lokale, som passer rismarkerne.
Da covid-19 ramte i marts, og verden lukkede ned, oplevede vi, hvordan en ø kan blive støvsuget for mennesker og penge på en uge. Op mod 80% af Balis økonomi er afhængig af turisme, så det ramte meget hårdt, meget hurtigt. I Ubud, hvor jeg bor, er to ud af tre butikker på hovedgaden lukket, og langt de fleste er blevet fyret i et land, hvor de færreste har en opsparing. I vores egen omgangskreds stod virkelig mange mennesker pludselig i en meget svær situation:
Der var den ældre kvinde, som blev sendt hjem fra hospitalet med en brækket hofte og en pakke panodiler, fordi ingen havde råd til operationen. Der var forældreparret, som ikke havde råd til at betale for deres søns skolegang, selv om det drejede sig om 300 kroner. I mange familier, hvor måske 20 mennesker bor sammen, er der efterhånden kun en eller to tilbage med et job, der skal forsørge resten.
Det har haft stor betydning for håndværkerne. På et af værkstederne måtte de fyre tyve mennesker kort tid, efter pandemien ramte. Nu ansætter de igen, og da jeg sidste gang mødte ejeren af værkstedet, samlede han hænderne og sagde “makasih, makasih.” Det betyder tak.
Idéen om håndlavede møbler
For mig blev det stadig mere tydeligt, at der var et behov for at gøre noget her og nu. Men helst også noget, der kunne bidrage til at afbøde en lignende situation igen. Derfor har jeg sat en produktion af smukke, håndlavede møbler i gang, som jeg sælger for at skaffe arbejde til mennesker på øen.
Idéen opstod, da jeg en aften sad og talte med min mand om situationen. Han sagde, jeg skulle spørge mig selv, hvad Bali har af materialer og evner, som vil kunne bruges på et dansk marked. Og de er jo fantastisk dygtige til at lave møbler og arbejde i træ her.
Jeg brugte de næste mange uger på at drøne øen rundt på min scooter. Hver gang jeg kørte forbi nogen, der lavede møbler, stoppede jeg og så på, hvad de lavede, og talte med dem om, hvad der er på siderne, hvis man åbner et boligmagasin i Danmark. Og så har vi kombineret de to ting. Nogle havde en smart løsning til et låg, andre til materialer. Og samtidig har jeg bombarderet mange venner med god smag derhjemme med fotos og spørgsmål. Så vi arbejder ud fra summen af de bedste idéer.
De første to produkter var en skammel og en bakke, og jeg troede, jeg måske ville sælge 50, da jeg lagde et opslag på Facebook. Nu er vi oppe på mere end 400 bakker, 300 skamler og desuden hundekurve, kattekurve, stole, spejle og tasker, som jeg siden har føjet til udvalget på vores hjemmeside www.bali-bali.dk.
Det har haft stor betydning for håndværkerne. På et af værkstederne måtte de fyre tyve mennesker kort tid, efter pandemien ramte. Nu ansætter de igen, og da jeg sidste gang mødte ejeren af værkstedet, samlede han hænderne og sagde “makasih, makasih.” Det betyder tak.
Jeg håber, initiativet kan være med til at styrke nogle af få erhverv her, som ikke er helt afhængig af turisme, for Bali har to gange tidligere oplevet, at turisterne forsvandt. Da en vulkan gik i udbrud, og da terrorister sprang et diskotek i luften. Men det har aldrig varet så længe som nu.
Turist med et socialt visa
Heldigvis er Bali så småt begyndt at åbne op igen. Først for turister fra andre dele af Indonesien – og nu også for folk, som kommer ind på et såkaldt social visa, man kan få online i løbet af et par dage. Jeg synes faktisk, de har tænkt sig godt om i forbindelse med den langsomme åbning.
Et social visa koster i omegnen af 200 dollars og er tiltænkt mennesker, som gerne vil opholde sig her i længere tid (men ikke behøver det). Ved at åbne op for den mulighed først, tror jeg, man får langt færre australske studerende, som kommer for at feste i Kuta 10 km fra lufthavnen, ind – og til gengæld flere besøgende med større økonomisk overskud og lyst til at komme rundt på øen, så det gavner bredere i samfundet.
Hvad virussen angår, er Bali sluppet let. Uden på nogen måde at være ekspert i vira og pandemier, så ser det ud til, at et liv levet i sol og udendørs gør det sværere for den at sprede sig.
Så her håber langt de fleste, at verden snart åbner lidt mere op, så vi kan få nogle besøg og dermed aktivitet og job tilbage. Og mens vi venter på jer, så tillader vi os helt egoistisk at nyde den utrolige kombination af plads på vejene, som for 30 år siden, kombineret med mad– og velvære-tilbud a la 2020.
Læs mere om Silkes projekt her, hvor du også både kan se udvalget og støtte ved at købe: www.bali-bali.dk
Vi har en stor kærlighed til Bali
I We Travel håber vi på bedre tider for balineserne; måske den nye normal giver dem en mulighed for at værne bedre om deres kultur, natur og særkende, samtidig med at de kan profitere fra en turistindustri, der har mere end blot den økonomiske bundlinje for øje.
Bali er en smuk, gæstfri og kulturstærk ø med traditioner, vaner og naturens madkammer som en integreret del af hverdagen, hvad enten der er turister til stede eller ej. Men det er også en ø, som alt for længe har mærket presset på naturens ressourcer, hvor slogans om økoturisme har været mere bogstaver end handlinger.
Den indonesiske ø bør imødegå fremtiden med en større tanke om bæredygtighed mellem turisme og lokalt entreprenørskab. Det viser Silkes vidnesbyrd med al tydelighed, dels for at være stærkere stillet, når turistindustrien får en mavepuster, dels for at undgå, at turisme bliver dikteret af turisterne alene.
Derfor samarbejder vi i We Travel med lokale hoteller og partnere, der sikrer en højere grad af gensidig oplevelse og profit mellem turister og lokale. Du kan læse mere om We Travels Bali her