Malaysia står i turistskyggen af Thailand
Det gør mange lande selvfølgelig. For få nationer har som Thailand formået at omfavne turistindustrien. Alligevel er det lidt svært at forstå, at et land, der er blevet tildelt nogle af de bedste kort fra naturens hånd, et land med et køkken så varieret og smagfuldt, at du kan fortabe dig alene i det kulinariske element, et land, der er udviklet og underudviklet på samme tid, et land hvor stort set alle taler engelsk; det land er ikke tilnærmelsesvist så populært som Thailand.
Malaysia taber ikke bare kampen om at være den mest eftertragtede turistdestination i Sydøstasien, Malaysia taber også mange potentielle kunder, som netop ville være landet i Kuala Lumpur i stedet for Bangkok, hvis altså ikke det lige var fordi.
Hvorfor?
Men fordi hvad, spørger jeg mig selv, mens jeg zig-zagger rundt i det eksotiske land med de mangfoldige kulturer.
Fordi det mangler noget, eller fordi det bare er dårligt til at markedsføre sig selv, eller fordi det simpelt hen bare ikke er servicemindet nok?
Spørgsmålet kunne være underordnet at svare på, hvis ikke det netop var, fordi Malaysia vitterligt er svært at overbevise andre end mig selv om, at det er en drømmedestination. Står valget mellem 14 dage i Thailand og 14 dage i Malaysia, så vil 8 ud af 10, næsten ni ud af ti sige ja tak Thailand og nej tak Malaysia. Hvorfor?
En så åbenlys forskel må kunne spores et sted, tænker jeg. Det er jo en forskel, som grundlæggende dumper Malaysia som rejsemål, fordi Thailand faktisk er kendt for at være særlig attraktivt som turistmålet, man bare besøger igen og igen. Så på trods af at folk egentlig har oplevet Thailand, måske endda flere gange, og på trods af, at de ifølge turistbrochurerne kan få meget af det samme i Malaysia, så vælger de nok en gang Thailand. Malaysia kæmper med en skygge, den måske dårligt selv kender eller kan se.
Jeg er Thailandfan
Inden jeg går i gang med at svare, så lad mig lige deklarere noget. Jeg elsker at rejse i Thailand. Jeg er vild med den mangfoldighed af tilbud, som Thailand byder på. Landet er på mange måder i en liga for sig, når det kommer til at forstå turisternes behov. Og udbuddet af hoteller i alverdens prisklasser, nogle simple og charmerende, andre mere eksklusive og nogle er overdådige på en sublim facon. Thailand er med god ret et af verdens mest populære turistlande, og jeg har hyldet det i gentagne rejseguider om Smilets Land. I mere end 25 år har jeg delt råd og idéer til ganske særlige oplevelser ud til turister, som besøgte Thailand. Og jeg bliver aldrig træt af Thailand, selv om Thailand nogle steder er lidt træt af turisterne. Men samtidig giver det mig vel også en ret unik baggrund for at lave netop denne sammenligning af to nabolande, to lande, der satser på turismen som indtægtskilde, men med tydeligt forskellige resultater til følge.
Thailand har de tre S'er
Det er fristende at nævne to åbenlyse årsager til, at Thailand er mere populært end mange andre lande i Sydøstasien og i særdeleshed Malaysia, som altså på mange måder ligner Thailand i udbuddet af mad, natur, gæstfrihed og infrastruktur. Thailand byder på sprut, stoffer og sexturisme. Det gør Malaysia nærmest overhovedet ikke. Så er det ude af posen. Det er en kendsgerning, og måske også den unævnelige årsag til, at eksotiske Malaysia med de bedre sprogkundskaber ikke kan matche eksotiske Thailand med de kroniske sprogbegrænsninger, som ikke er blevet mindre selv efter 40 års intens turisme i landet.
Malaysia er stort set fri for sexturisme, og sammenlignet med Thailand er landet et dydsmønster på det område. Her er ingen letpåklædt kvinder (og/eller mænd), der inviterer indenfor til øl og pingpong show. Her er ingen åbenlys handel med sex. Og det paradoksale er jo, at byen Hat Yai i Sydthailand er en af Thailands største turistdestinationer overhovedet….fordi malaysiske mænd tager på sexferie i weekenden, når lejligheden byder sig.
Og så er der den anden årsag...
Et spørgsmål om religion?
Malaysia er muslimsk og Thailand er buddhistisk, og for mange er det ensbetydende med, at Malaysia er mindre åben, mindre frit, mindre inviterende over for gæsterne. Intet kunne efter min mening være mere forkert. Jeg kan have en reel samtale i Malaysia med en chauffør, en trekkingguide eller en tjener om politik, om religion og filosofi, om ligestilling og om stort set alt andet. Mand eller kvinde; vi kan have en meningsfuld dialog. Det bliver som regel en givende meningsudveksling, og frem for alt en påmindelse om, at malaysiske muslimer er ganske tolerante og rummelige. Desuden er deres tilgang til ligestilling af en helt anden mere lige karakter end i flere mellemøstlige lande, hvorfra vi har en tendens til at udlede noget generelt om muslimer verden over. I en verden, der efterhånden har (for)tegnet billedet af muslimer som fanatiske og fundamentalistiske, konservative mennesker, er Malaysia en nation af ganske easy-going muslims.
Ja, de beder fem gange om dagen. Ja, de sender folk på pilgrimsfærd til Mekka. Nej, der er ikke meget svinekød på bordet i Malaysia. Til gengæld er de fleste moskeer sponsoreret af staten og derfor ikke belagt med guld og andet, der skal sende et signal til omverden om, at her har en stor mand brugt en forfærdelig masse penge for at gøre sig mere fortjent til et værdigt efterminde og liv efter døden.
Malaysia har bestemt sine religiøse dogmer, som visse steder, og i ganske særlige tilfælde bliver fortolket som fanden læser biblen. Men Thailand har så endelig også sine uhensigtsmæssige dogmer i en verden af den 21. århundrede. Der er ikke megen ligestilling inden for buddhismen i Thailand; mænd kan (og bør) blive munke, kvinder bør ikke blive nonner. Og Thailand har sit hyr med buddhistiske munke, der ikke kan forene den asketiske tilværelse med det moderne liv. Det viser sig år efter år, når en kendismunk dukker op på de sociale medier.
De små forskelle forstørret
Malaysia er helt overvejende engelsktalende mennesker, der udtrykker sig bedre på det angelsaksiske sprog end mange af os – og selv sagt mange gange bedre end thaierne, der sjældent kan udtrykke sig nemt og indholdsrigt på engelsk.
Malaysia er fri for hunde, også de tonsvis af forslåede og sølle hunde, der hænger ud på gadehjørner overalt i Thailand, og som somme tider skaber bekymring hos turister på vej hjem fra byen om aftenen. Hunde kan være menneskets bedste (og kæreste) ven, men ikke når de går udsultede og aggressive rundt i aftenmørket.
Der er ikke 8-10 mio kinesiske turister på gruppetur i Malaysia. Så ventetiden ved mange attraktioner er mere overkommelig end i Thailand, hvor netop mange turistgrupper gør det meget trægt at komme igennem fx Grand Palace og andre seværdigheder inden for en acceptabel tidsramme.
Prisniveauet er ikke højere end i Thailand. Mad og drikkevarer, transport og ophold kan findes til de samme penge som i Thailand. Generelt er ting i Nordthailand billigere end i Malaysia, men Sydthailand er omvendt dyrere end de fleste malaysiske destinationer.
En minibus med en privat chauffør er ikke en indbydelse til dødskørsel i Malaysia. Det går forbavsende adstadigt, og man kommer sjældent over 80 km i timen. I Thailand er kørslen, fra lufthavnen, til attraktioner og på udflugter, noget af det, som flest turister klager over. Det går simpelt hen alt for stærkt, og det er ikke ualmindeligt, at man har mindst en transportscene i Thailand, hvor man sidder med hjertet oppe i halsen. Det er muligt, at jeg har været heldig. Heldig i Malaysia og uheldig i Thailand.
En uovertruffen naturoplevelse
Malaysia er flere steder på halvøen primær regnskov, der er, om ikke uberørt så mange steder stort set intakt. Thailands regnskov er under stort pres, og særligt turismen og krybskytteri skaber problemer for Thailands skove, der på godt 50 år er halveret i omfang. Malaysia har afgjort også sine udfordringer, især på Borneo, hvor skovhugst er en enorm udfordring.
Der er ingen elefantridning eller anden åbenlys brug af vilde dyr til underholdning i Malaysia – eller næsten ikke i hvert fald. Thailand har stadig utallige små bure rundt omkring i landet, hvor tigre, aber og andre vilde dyr lever en kummerlig tilværelse, fordi de fungerer som rekvisitter i turistindustrien – på selfies, som underholdning og i shows.
Malaysia har en bid af Borneo
Og så har vi end ikke sat spot på Malaysisk Borneo; en gigantisk naturoplevelse, som oftest også rummer noget nær garanti for at opleve vilde dyr i deres naturlige omgivelser. Borneo er en exceptionel ø med landområder, der rummer skov, urbefolkning og dyr, som er ganske unikke. Ud af omtrent 220 pattedyr er de 44 kun at finde på Borneo. Desuden byder Sabah og Sarawak, som er de malaysiske landområder på Borneo, på op mod 15.000 planter, heraf godt 6.000, som kun findes på den enorme ø. Det siger sig selv, at der kan Thailand ikke være med. Det kan ikke mange steder i verden.
Vejskilte med tapirer
Skildpadder lægger æg på hele Malaysias østkyst i perioden maj-september. Det er en fuldkommen dragende oplevelse at være vidne til en havskildpadde, som finder frem i aftenens mørke til det tørreste sted på stranden, hvor æggene i hundredevis kan blive lagt i en lomme i sandet. Thailand modtager kun sjældent skildpadder langs landets kyster. Hvorfor, ved jeg faktisk ikke. Men muligheden for at se helt små, nyudklækkede skildpadder møve sig vej gennem sandet ned mod havet og det salte vand, som deres instinkt fortæller dem, at de skal, det er en kæmpe oplevelse fra naturens hånd, som voksne såvel som børn sætter pris på.
Malaysia er vejskilte med tapirer og vilde elefanter, der til tider krydser vejen. Thailand er oftest vejskilte med opfordring til at sætte farten ned.
Koralrev direkte fra stranden
Malaysia har massevis af øer, hvorfra man kan snorkle direkte ud på farvestrålende koralrev. Den slags skal man faktisk lede længe efter i Thailand efterhånden, til dels på grund af den massive turisme. Senest er Maya-stranden i Sydthailand og en række øer på snorkeldestinationerne i Similan-øerne blevet lukket ned for besøg, indtil øerne er regenereret. I Malaysia ligger de som perler på en snor langs østkysten, mellem 15 min og 2 timers sejlads fra fastlandet. Og øerne leverer. Her er flere steder næsten garanti for at se havskildpadder, hajer og rokker. Det sker ikke helt så nemt i Thailand, er min erfaring.
Et vanvittigt velsmagende køkken
Malaysia byder faktisk på thailandsk mad mange steder. Thailand byder kun yderst sjældent og kun dybt i syd på malaysisk mad. Ud over sit eget fine køkken, hvoraf retter som Rendang og Nasi Lemak er yderst velsmagende klassikere, byder Malaysia også på regionens bedste indiske køkken. Så hvis du er til karryretter og kylling marineret i youghurt, er Malaysia, ikke Thailand, stedet.
Og så er malaysisk mad i udgangspunktet lige så krydret som det thailandske, men ikke nær så stærkt. Det kan være stærkt, men det sætter sjældent dine smagsløg i flammer. Det sker ofte i Thailand, men vi har en tendens til at glemme det, fordi vi vænner os til at spise mere neutrale retter som Pad Thai, Khao Pat (stegt ris) og nuddelsupper. Men faktisk er det samlede malaysiske køkken, med dets spor af malay, indisk, kinesisk og thai ingredienser, mere venligt stemt over for europæiske – og særligt barnlige – smagsløg.
Og så er der den om venlighed
Venligheden er ikke blevet træt i Malaysia. Den er sjældent iscenesat, og ofte gør det underværker, at der ikke er sprogbarrierer som i Thailand. For i Smilets Land er det især på stranddestinationerne blevet svært at finde det velkendte smil og den naturlige venlighed, som Thailand i årtier har levet af og leveret på. Om det er turistindustrien, der har gjort thaierne trætte, er uklart. Men for garvede rejsende til Thailand er det åbenlyst, at den gæstfrihed og imødekommende facon, som thaierne har været kendt for at levere og imponere gæster med, er så godt som væk. Thailand er servicemindet som få lande, men det er også en disciplin, landet har brugt årtier på at lære at mestre. Malaysia har ikke det samme indlærte servicegen, og mange steder ender transaktioner, på restauranter, hoteller og i den lokale kiosk, med et stort smil, der på undskyldende vis formulerer, at der nok er begået en fejl. Den slags episoder sker også i Thailand, men desværre er smilet oftere og oftere fraværende.
Så hvor efterlader det Malaysia?
Et godt sted egentlig, og i særdeleshed i sommerhalvåret, hvor rejser til Thailand er begrænsede til nogle få destinationer på grund af monsunregn og ustabilt vejrlig. Særligt fra maj til oktober er store dele af Malaysia et besøg værd. Det er stik modsat Thailand, så i realiteten burde de to lande kunne komplimentere hinanden. Alligevel vil jeg vædde på, at der er flere turister på Phuket i sommersæsonen end på Malaysias østvendte kyster, som har solrigt vejr og et roligt hav. På Phuket derimod er vejret ikke til at regne med, og faktisk kommer turister hvert år galt af sted på grund af vejrliget på og omkring Phuket. Senest i juli 2018, hvor op mod 40 kinesiske turister omkom, da deres båd kæntrede på grund af vind og høje bølger. Den samme problemstilling findes også i Malaysia, når monsunregn og stærke vindstød generer i store dele af landet fra december til marts.
Måske tager vi fejl
Malaysia er naturligvis ikke uden sine fejl eller faldgruber. Vi ved det, men vover alligevel pelsen og kaster om os med argumenter for, hvorfor du seriøst skal overveje en tur til landet syd for Thailand. Det er solide oplevelser til mindehylden, og landet er heldigvis også ved at få etableret en selvstændig kultur for ansvarlig turisme. Så du kan bo på små, unikke hoteller med en skarp profil. Du kan få naturoplevelser med en guide, der har det som sin primære beskæftigelse at interessere sig for skovens ve og vel. Og du kan møde mennesker, som er født ind i et mangfoldigt univers, hvor man er nødt til at tage hensyn til hinanden, og det smitter af på malayernes opførsel – også over for turisterne.
