Gå til hovedindhold
Wa Ale barefoot

Trends

Sådan rejser vi i 2019

Nytåret ankom med forudsigelser fra folk med indsigt i rejseverden; en fremtidsforsker, en livsstilsekspert og en underdirektør i DSB. De har set på vores tilgang til livet og tænkt vores feriedrømme højt. Og de har fortalt det til Berlingske. Så langt så godt. Vi er faktisk enige i flere af betragtningerne. Men også lidt uenige.

- Ferien må altså gerne være unik, sagde fremtidsforskeren.

- Det er de individuelle og skræddersyede rejseformer, der vinder frem i disse år, forklarede livsstilseksperten.

- Og manden fra De Danske Statsbaner så ikke overraskende en stigning i antallet af togrejser ud i Europa.

Berlingske, 28. december 2018

Vi har altid ønsket, at ferien skulle være unik

Vi i We Travel er rigtig dårlige til at tage på en ferie, bare fordi den er "god til prisen". Ferier er højdepunkter i løbet af året. De skal være noget særligt, også selv om turen blot går til Tyskland.

Vores rejser flyver længere væk, fordi der er områder ude i verden, som vi er faldet håbløst for. Vores hjerter banker for alle rejser, men vi bliver alligevel lidt mere stakåndede, når vi ankommer til Siem Reap i Cambodja, og der lugter af sødlig karryblanding, og palmerne vinker, og børnene hilser med verdens bredeste grin, og en mand med en trehjulet motorcykel tilbyder at fragte os rundt på ladet for et par dollars.

Den skønne blanding af mad, mennesker og naturens omgivelser kan jo opspores alle vegne - også når man stiger ud af toget på Montpellier banegård, som Mikkel gjorde for et par sommerferier siden. Han var nemlig på Interrail med sin familie, og det gav en ny fornemmelse i rejsemaven. Som om mødet med et kontinent, man selv er en del af, bliver et møde med de helt unge dage som interrailer. Og man ser verden med åbne øjne og tålmodighed. 

Vi vil gerne bidrage til oplevelser på det europæiske kontinent. Unikke oplevelser. Ansvarlige oplevelser. Særligt udvalgte oplevelser. De rejser kommer på programmet - i fremtiden. Lige nu er vi nemlig i færd med at udvide butikken med en ekspert, der kender Latinamerika og dele af Afrika og Asien. Faktisk er han lidt af en ekspert på rejser til Sydamerika. Så der bliver modeleret med rundrejser på det sydamerikanske kontinent i den nærmeste fremtid, og vi glæder os som små børn til at sende jer afsted - også selv om vi først kan tilbyde jer en togrejse, når I er landet.
 

Gili Asahan Eco Lodge, Lombok, Indonesien

We Travel år II

We Travel er i gang med sit andet år. Det er begyndt, som nytåret er sat ind. Og vi har fået fyldt op på nogle af hylderne med små hoteller med store hjerter, med helt unikke rundrejser og dagsture og med holdninger til, hvordan en rejse med We Travel bliver til noget unikt, noget der er skræddersyet.

Vi har fundet frem til små hoteller. Vi har lavet aftaler med dem, og vi har en mere personlig forbindelse til dem end de fleste rejsebureauer har. 

Vi har bestræbt os på at snitte mellemledet fra. Vi går direkte til udbyderne af ture og overnatninger. Og det gør rejsen billigere for jer. For en unik rejse skal også være konkurrencedygtig, ellers er den bare velkomponeret. 

Vi er blevet optaget i et fællesskab, der er visionært og fremtidsskuende. The Long Run er medlemmer med tanker om en ansvarlig tilgang til rejser, det er ferier med omtanke, og det er sådan vi ser os selv. Så vi passer godt ind i en klub, der tæller nogle fuldstændigt exceptionelle oplevelser, som fx Misool i det østligste Indonesien. 

Så vi mener faktisk, at vi rummer 2019 ifølge eksperterne meget godt. Vi skræddersyr og skaber håndgjorte rejser, der skal være unikke, fordi ellers kan vi ikke stå inde for dem. Og når vi inden for en overskuelig fremtid får Europa på hylderne, så er vi åbne over for at foreslå jer en togrejse. Men der er noget ved fremtidsforskerens krystalkugle, vi ikke helt er enige i. 

- Vi må bare ikke lave ingenting, afsluttede han efter at have slået fast, at aktiv ferie stadig er relevant.
 

Borneo, Kinabatangan Wetlands Resort

Hvorfor må vi ikke lave ingenting, og hvad vil det egentlig sige?

Vi har netop overstået en tur til Sydthailand, hvor formålet var at fange atmosfæren og opsnuse de små, oversete hoteller, som trods den massive turisme kan holde fast i sig selv, sine værdier og sit ansvar over for lokalsamfundet. På øen Phra Thong fandt vi et hotel, der er så tilbagelænet, at man glemmer tiden, man glemmer Facebook og man glemmer hverdagen. Og det er altså en styrke. For selv om man bestemt kan være aktiv på Phra Thong øen, så var noget af det mest unikke, da vi sad og gloede med en velkomponeret cocktail i hånden, under skyggen af en række palmer og uden anden lyd end havets bølgegang. Det var ren meditation. 

Eller da vi sad i solnedgangen på Relax Bay, et af Koh Lantas gemte hoteller (og desværre nu lukket), og betragtede den runde ildkugle, som sank i horisonten, mens fiskerne tændte deres LED-lys på fiskerbådene ude på det rolige hav. Vi nød godt af velskænkede cocktails fra strandbaren på hotellet, og der blev tændt lejrbål, så stranden lyste op omkring vores bambusstole. Men vi havde fødderne solidt plantet i sandet, og havde kun øje for solnedgangen, og for horisonten og for den varme brise, der ankom som små trykbølger fra havet med rytmiske mellemrum. Det var nogle magiske timer, hvor vi lavede ingenting.
 

Relax Bay, Koh Lanta


Så vi tør godt at love, at vi lige så gerne pakker jeres rejse med små, planlagte oplevelser som med tid til at være til stede, hvor I er - også selv om det betyder, at I måske laver ingen-verdens-ting.

Meget mere følelse, færre faciliteter

- Vi higer ikke efter den traditionelle luksus og komfort, men samtidig er vi ikke dér, hvor vi vil give afkald på de helt basale nødvendigheder, vurderede livsstilseksperten.

Og vi vurderer, at det er præcis sådan, vi tolker vores egen tilgang til at flette rejser sammen i We Travel. Vi vil være med til at redefinere luksus. For i bund og grund kan vi godt lide at forkæle os selv og dem, vi holder af. Så luksus er stadig på vores radar, men vi ser det nok snarere som noget eksklusivt, og frem for alt, som noget der ikke kommunikerer stjerner. Det var sådan, vi startede ud for et lille år siden. Og det er præcis sådan, vi (stadig) har det. Luksus har nemlig mistet sine stjerner - og vi kan lide det. For luksus har fået en ny betydning, som sætter pris på små hoteller med store hjerter. Og i vores verden er den unikke oplevelse meget mere følelse, end den er faciliteter

Godt nytår.
Godt rejseår. 
Godt vi ikke er i tvivl om, at unikke rejser er vores DNA.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.